På kun to år er antallet af kvindelige skoleledere næsten fordoblet. Alligevel er der lang vej, før kvinderne sidder på det antal stillinger, som de burde have, i forhold til hvor meget de fylder på lærerværelserne.

65 procent af lærerne er kvinder. Men på skolernes kontorer er der kun kvinder på 35 procent af lederstolene, og de er i høj grad mellemledere. I tal er godt 1.400 ud af 3.700 skoleledere kvinder, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Selv om der næsten er tale om en fordobling, betyder fremgangen ikke, at kvinderne har væltet mændene af pinden. For i den samme periode er der kommet flere stillinger til som henholdsvis viceskoleinspektører på mindre skoler og som afdelingsledere på større skoler. Så reelt snegler kvinderne sig mod toppen.

Når det kniber med at få kvinder til at søge ind som ledere, skyldes det blandt andet, at ledelse traditionelt er en mandeverden. Det skræmmer mange kvinder, mener Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus.

'De orker ikke at være med på mændenes betingelser. De vil ikke undertrykke deres egne værdier, for så synes de ikke, at det er særlig sjovt at være leder. Alligevel ser vi, at nogle kvinder spiller med på mændenes betingelser ved selv at opføre sig som mænd', siger han.

Det er der ikke noget at sige til, mener direktør Karen Sjørup fra Videnscenter for Ligestilling. For mænd har en maskulin måde at være sammen på, og det virker ekskluderende på kvinder.

'Mænd afgør forhandlinger på toilettet på tidspunkter, da kvinder helst vil være hjemme hos familien. Så hvis kvinden vil være med, er hun nødt til at være 'one of the boys'. Hun må kunne tale med om biler og hestekræfter og grine af mændenes vittigheder, som ofte taler nedsættende om kvinder - også selv om det ikke er hendes naturlige identitet', siger Karen Sjørup.

'Det kan være dødubehageligt og bringer hende hele tiden i konflikt med sin identitet som kvinde. Men så snart hun får selskab af to-tre andre kvinder, kan de danne en modoffensiv og få indført en anden måde at tale på. Én kvinde gør det ikke alene, men mandehørmen forsvinder, når kvinderne begynder at fylde'.

Kvinder gør en forskel, mener formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen. De sidste tre skoleledere, han har været med til ansætte i Næstved, er kvinder.

'Nu har vi en mere hensigtsmæssig kønsfordeling end tidligere, og det kan jeg mærke på vores ledernetværk. Verden er selvfølgelig ikke sort-hvid, men generelt er kvinder langt bedre til at træde tilbage og lade de andre komme til orde. De er også gode til at se helheder og sammenhænge. De fokuserer ikke kun på deres egne skoler', siger han.

Kvinder tør godt

Kvinder tør godt lede, mener lektor Kirsten Reisby fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Men de kommer ofte senere i gang som ledere, fordi de er hovedpersonen på hjemmefronten, når de har født børn. Samtidig har de svært ved at slippe ud af omsorgsrollen.

'Kvinder er gode til at være det sociale kit. Det er en god kompetence at have i et lederjob, men som leder skal du også kunne træffe hurtige beslutninger. Det gør mange kvinder, men de risikerer at blive stemplet som ukvindelige, fordi det ikke lever op til vores billede af kvinden som den bløde og menneskelige', siger Kirsten Reisby.

Hun har forsket i køn på skole- og universitetsplan i mange år, og billedet af manden og kvinden er ikke et specielt fænomen i lærerkulturen. Det gælder også i den politiske verden.

Kulturbilledet af manden og kvinden trives lige godt hos begge parter, så det er også kvindernes egen skyld, at de bliver holdt ude, mener Kirsten Reisby.

'Det er muligt, at mænd vil vælge mænd, når de skal ansætte en ny leder. Men kvinder vil ikke nødvendigvis vælge en kvinde, for det ligger stadig dybt i vores forestilling, at mænd er bedre til at lede end kvinder. Hvis vi skal nedbryde de kulturelle billeder, er vi nødt til at danne modbilleder, og det kan vi kun gøre, ved at kønnet ikke bliver afgørende for de valg, vi træffer'.

I 1991 udførte Kirsten Reisby en undersøgelse blandt klasselærere. Den viste, at det langt overvejende var kvinder, der stod for udviklingsarbejdet, og at det skete i tæt samarbejde med kolleger, elever og forældre.

'Kvinder vil gerne påtage sig et stykke arbejde og gå foran. Men som leder skal man trække sig ud af det kollegiale samarbejde, og det har mange kvinder ikke lyst til. Samtidig kan de se, hvordan ledere skal løse en masse administrative og bureaukratiske opgaver og gå til møde efter møde. Så hvis en kvinde er 40 år og stadig har børn derhjemme, spørger hun sig selv: Er det et meningsfyldt job for mig? Er det værd at bruge tid på på bekostning af familien og undervisningen sammen med de gode kolleger? Svaret er, at mange af dem søger ind på kandidatuddannelserne', siger Kirsten Reisby.

Når mænd ikke stiller sig selv de spørgsmål, hænger det sammen med, at det ligger dybt i dem, at de skal tjene flere penge end deres koner, påpeger direktør Karen Sjørup fra Videnscenter for Ligestilling.

Kvinder forbilleder

Det er synd for folkeskolen, at den ikke har flere kvindelige ledere, mener professor Steen Hildebrandt.

'Mens mænd er rationelle, økonomiske, logiske og firkantede, lægger kvinder mere vægt på de følelsesmæssige, kreative og musiske intelligenser. Man får en mere rund arbejdsplads, hvis den har både mandlige og kvindelige ledere. Det er ligesom med lærere - det giver en anderledes energi, når begge køn er til stede. Men det kræver, at kvinderne er tro mod deres værdier, når de bliver ledere', siger Steen Hildebrandt.

Karen Sjørup er enig i, at kvinder bringer flere menneskelige relationer ind i ledelsen. Hun advarer dog mod at drage for hurtige konklusioner om forskellen på mænd og kvinder.

'Kvinder leder måske på en anden måde end mænd, men det betyder ikke, at vi kan undvære mændene. Mænd og kvinder skal supplere hinanden. Det er sundt for samfundet, hvis begge parter har indflydelse på alle niveauer'.

Ikke mindst i folkeskolen er det vigtigt, at eleverne får kvindelige forbilleder, mener lektor og kønsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

'I de senere år har der været fokuseret meget på, at det er vigtigt, at eleverne har mandlige lærere. Men det er også vigtigt, at de har kvindelige skoleledere. Det mest triste ved mændenes dominans er, at det holder piger og kvinder tilbage. De tror ikke, det kan lade sig gøre at være leder, hvis man er af hunkøn. Derfor skal de se, at man ikke behøver være mand for at nå til tops'.-Henrik Stanek er freelancejournalist