Der er én ting, 59-årige Inger Grønborg ikke kommer til at savne, når hun efter sommerferien går på efterløn: Forberedelsen.

'Jeg føler aldrig, jeg bliver færdig med at forberede. Jeg kan ikke møde op uforberedt og stå over for en klasse uden at vide, hvad der skal ske i timen. Jeg bruger meget energi på at forberede mig, og de krav, jeg stiller til mig selv, er ikke blevet mindre med årene. Alligevel har jeg tit en fornemmelse af, at jeg kan gøre det bedre', siger Inger Grønborg.

Hun blev lærer i 1965 med dansk og musik som hovedfag. Siden har hun videreuddannet sig som speciallærer og har de seneste 29 år arbejdet på Søndermarksskolen i Slagelse, hvor hun blandt andet har været primus motor for den frivillige musik.

Sammen med ægtefællen Kaj Grønborg, 61, har hun nydt godt af kommunens tilbud til seniorer. Blandt andet har parret deltaget i et seniorkursus, hvor de blev ikke så lidt klogere på reglerne om efterløn og i det hele taget fik input til, hvordan livet som efterlønner kan forme sig.

'Det var en blandet oplevelse at sidde med mennesker, der ser ældre ud end en selv. Jeg synes jo stadig, at jeg er ung og kan en masse. Men kurset satte tanker i gang om at blive gammel. Har jeg nået det, jeg gerne vil? Har jeg sat mig de spor, jeg gerne vil i mit arbejdsliv? Men det synes jeg egentlig, jeg har gjort i kraft af den musik, jeg har sat gang i, og de traditioner med elevkoncerter, jeg har været med til at skabe', siger Inger Grønborg, der traf sin endelige beslutning om at forlade arbejdsmarkedet for et par måneder siden. Selvom det ikke er sket uden store overvejelser, er hun dog ikke i tvivl om, at hun skal stoppe, mens legen er god.

'Jeg har altid været glad for at være lærer og være på skolen. Men jeg har set kolleger, der er trætte og alligevel bliver ved på grund af økonomien, eller måske fordi de har lavet en aftale med deres klasse. Jeg vil slutte, mens jeg stadig har gejsten, og i dag er kræfterne ikke længere de samme', siger Inger Grønborg.

Tager hensyn til alderen

Og det skal være alt eller intet. Selvom Slagelse Kommune tilbyder seniorer, at de kan gå på nedsat tid, uden at det går ud over pensionsindbetalingerne, er det ikke et tilbud, der er attraktivt for Inger Grønborg.

'Jeg kunne gå ned på 30 timer, men syv timer er for lidt for mig. Jeg vil stadig skulle gå til mange møder, og det er belastende. Omvendt har jeg ikke lyst til at få et 'skånejob' og få andre opgaver end undervisning. Jeg vil have med børnene at gøre. Det er der, jeg hører til. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe, mens jeg stadig er aktiv'.

Selvom hun ikke er interesseret i et skånejob, oplever Inger Grønborg alligevel, at skolens ledelse har været god til at lytte til de ønsker, hun har givet udtryk for i de årlige seniorsamtaler. For eksempel var hun klasselærer for en klasse, som hun ønskede at afgive efter 7. klasse.

'Jeg ville ikke føre klassen op, fordi jeg hellere ville bruge mere tid på specialundervisning og musik. Det accepterede skolelederen. Jeg kunne mærke, at hun lyttede til mig, og det var en stor lettelse, for det var en svær beslutning. I dag ved jeg, at det var det rigtige, jeg gjorde'.

På samme måde føler Inger Grønborg, at ledelsen har taget hensyn til hendes alder.

'Jeg bliver ikke sendt ud til vikartimer, men får dog stadig ekstraopgaver. Til gengæld for den ekstra tid får jeg så et par fridage, men jeg føler ikke, at jeg er blevet nedprioriteret'.

Den rigtige beslutning

Til ægtefællen Kaj Grønborgs store overraskelse tog hustruen sin beslutning om at gå på efterløn for et par måneder siden.

'Jeg troede ikke, Inger ville forlade jobbet endnu. Det vil blive svært for hende at vænne sig til at gå hjemme. Men der er hele tiden så meget nyt undervejs, så jeg kan godt forstå, at lærere bliver trætte, når de kommer op i alderen', siger Kaj Grønborg, der selv har undervist på pædagogseminariet i Slagelse i mange år.

Det gør han ikke længere på grund af en kronisk sygdom, men han er fortsat tilknyttet seminariet i et varierende antal timer, og trods sine 61 år har han endnu ikke lyst til at tage springet og forlade arbejdsmarkedet for alvor.

'Det er en svær beslutning at slutte sin livsgerning, for der er ingen vej tilbage, når du først har sagt farvel. Der er ingen fortrydelsesret', siger Kaj Grønborg.

Parret deler interessen for musik, og selvom begge er aktive i Slagelses musikliv, har de også individuelle interesser.

'Pludselig skal vi gå hjemme begge to, og det skal vi kan lige vænne os til. Men jeg er nu ikke så bekymret for det. Det er en opgave, vi kan løse, og vi har altid været i gang - sammen og hver for sig. Vi har et rigtig godt netværk og skal nok få det til at hænge sammen', siger han.

Inger Grønborg er enig - og dog. For indimellem nager tvivlen - er det nu det rigtige valg?

'Jeg kan næsten få en knude i maven af at tænke på, at jeg snart er færdig som lærer. At jeg virkelig er blevet så gammel! Jeg tænker meget over, om jeg mister min identitet, når jeg forlader skolen. Jeg er ikke bange for, hvad tiden skal gå med, men jeg frygter, at jeg kommer til at savne ungerne. Det gibber i mig, når de spørger, om jeg ikke også skal undervise dem i blokfløjte næste år', siger Inger Grønborg.

Birgitte Avnesø er freelancejournalist