Fornæret

Jo, der blev spillet komedie herhjemme før Holberg, endda karakterkomedier med hovedpersoner, som beherskes af en særlig galskab, der bestemmer alle deres ord og gerninger. Det kan for eksempel være nærighed. Justesen Ranch skrev omkring år 1600 en komedie, Karrig Niding, om en person, der er så besat af netop det, at han låser alle sine mange madvarer ned i kister og begiver sig ud for at tigge. Det er en ganske morsom og letforståelig komedie, som udmærket kunne bearbejdes og opføres som skolekomedie i dag - ikke bare som et apropos til en regering, der opfatter et af verdens rigeste lande som objekt for strategiske besparelser.

Ordet karrig, et lån fra plattysk, er ikke meget i brug længere. Lad os se på et par synonymer; der kan jo hurtigt blive brug for dem. Sparsommelig vil den nærige bruge om sig selv, men man behøver ikke at være nærig for at være sparsommelig. Påholdende er et pænt synonym til nærig. Gerrig, som vi har haft siden middelalderen, er ved at blive litterært og sjældent, og unge mennesker har svært ved at udtale det. Det er beslægtet med begærlig, som er et mere aktivt ord end det egenskabsbetegnende gerrig. Gnieragtig forholder sig til gnier som fedtet til fedtsyl. Sidstnævnte ord brugte vi en del i min barndom, for eksempel hvis en kammerat ikke ville dele ud af sine bolcher: 'Giv én! Nå ikke? Du er fej! Sikken fedtsyl'. Det er ikke kommet med ind i dette århundrede! Her siger man snarere fornæret, en ret ny orddannelse, som for eksempel ikke forekommer i Ordbog over det danske sprog. Andre, men sjældne muligheder er, i hver deres stilistiske hjørne, snoldet og gnisk.

Den modsatte egenskab kan på samme måde udtrykkes med flere synonymer. Man kan være gavmild, rundhåndet, flot eller måske ligefrem generøs. Det kan udarte, så man bliver ødsel, et ord, der har holdt sig længere end det verbum, hvortil det er dannet: øde. Min gamle far kommer kompasset rundt, når han skal dosere olie og eddike i en salatdressing: Olie som en ødeland, eddike som en gnier.

Jeg håber, den ny regering vil være generøs over for uddannelse og kultur, og det kan den sagtens være uden at udarte til at blive ødsel.

Professor Higgins