Folkeskolen er altid på vej, sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Det er hverken en vision eller et skrækscenarie, men tværtimod ren og skær konstatering.

I øjeblikket hedder det blandt andet helhedsaftaler, selvstyrende team, det professionelle råderum, handleplaner for it, evalueringer i lange baner, nye modeller for samordnet indskoling og meget meget mere.

Ganske fornuftigt alt sammen, og noget af det virker tilmed, men der er ikke noget at sige til, at elever, forældre og lærere en gang imellem mister pusten. For faren ved, at der er for mange bolde i luften på samme tid, er jo, at det store overblik mistes og lader den totale forvirring tilbage.

Man kunne også udtrykke situationen med følgende citat:

'Vi arbejdede hårdt. Men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation med omorganisering. Og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode det er til at skabe illusion om fremgang, mens det, det i virkeligheden forårsager, er kaos, ineffektivitet og demoralisering'.

Men hvad gør vi så i folkeskolen, for udviklingen vil blive ved med at skylle ind over os.

Jeg vil kalde det for skoleudvikling med omtanke.

Skoleudvikling med omtanke handler først og fremmest om at optimere børnenes læringsmuligheder. Børnene skal altså sættes i centrum.

Derefter handler det om ikke at søsætte flere udviklingsprojekter, end skolen - det være sig elever, forældre og især lærere - kan magte og overskue. Dette kunne lyde, som om lærerne er lidt vattede og berøringsangste over for nytænkning. Sådan forholder det sig dog ikke.

Men for at folkeskolen skal kunne løse sin mangesidede og komplekse opgave, er det af største betydning, at det nye indføres ordentligt uden hastværk. Og hvorfor nu det? Jo, af den simple årsag, at tryghed for alle i og omkring folkeskolen er alfa og omega for børnenes skolegang.

Hvis eleverne er trygge, skaber det grobunden for en optimal læring.

Hvis forældrene er trygge, vil deres indstilling og samarbejdsvilje være positiv og konstruktiv.

Hvis lærerne er trygge, vil deres engagement og lyst til at give sig i kast med noget nyt være størst.

Derfor skal der lyde denne opfordring til alle ansvarlige for folkeskolen.

Lad folkeskolen udvikle sig i takt med, at alle kan følge med. Giv så vidt muligt høj grad af medbestemmelse, så det fælles ejerskab af diverse projekter opnås.

Husk, at hastværk er lastværk.

Og tilfør så de nødvendige resurser, så projekterne bliver ordentligt gennemarbejdet, det være sig i forberedelses-, udførelses- og evalueringsfasen.

Derved vil folkeskolen stå godt rustet over for nutidens og fremtidens krav.

Og hvem stod så for øvrigt for citatet øverst i denne 'Bagsmæk'? Det gjorde såmænd Cajus Petronius, som var embedsmand under den romerske kejser Nero for små 2.000 år siden. Ret tankevækkende, ikke!

Martin Empacher er lærer på Egegård Skole i Gladsaxe