Selvom arbejdsmarkedets seniorer gennem lang tid er blevet kaldt det grå guld, har det ikke kunnet mærkes i deres arbejdsforhold, men det vil det kunne i fremtidens Skagen.

Kommunen har netop taget hul på et længere udviklingsforløb med seminarer og udviklingssamtaler, der har som mål at skabe en værdifuld seniortid for alle medarbejdere og at sørge for, at seniorerne udskyder efterløn og pension.

'Det er ikke, fordi vi står og mangler personale, men vi kan ligesom alle andre læse prognoser, og skal vi i fremtiden have dækket behovet for arbejdskraft, må der gøres en indsats nu', siger kommunens børne- og kulturdirektør Chresten Sloth Christensen.

På folkeskolerne er der forskellige tegn på, at der kan opstå mangel på arbejdskraft i løbet af nogle år:

- Lærerne går på efterløn, så snart det er muligt, og da en stor gruppe har rundet de 50 år, vil der i løbet af få år skulle ansættes mange nye. - Bunken med ansøgninger er høj, når der slås stillinger op, men en stor del af dem, der bliver ansat, flytter ikke til kommunen. Det kan være et tegn på, at de på et eller andet tidspunkt søger væk. - Blandt de nyansatte er det svært at dække hele fagspekteret ind. Tysk kan for eksempel hurtigt blive et mangelfag. - Selvom skagboerne mener, at de befinder sig i begivenhedernes centrum, er realiteten, at kommunen er en del af et udkantsområde med rekrutteringsproblemer til følge. 'Vi skal være knaldhamrende dygtige for at undgå at komme til at mangle uddannede lærere', siger skoledirektøren. 'Derfor har vi allerede indført tutorordning og lønforbedring for nye lærere, og derfor vil vi nu gøre en indsats for seniorerne'.

Seminarier for medarbejdere

Kommunen skyder en flertrinsraket af.

Medarbejderudvalgene er blevet spurgt,om de er interesseret i en seniorpolitik. Ledere har været på seminar for at blive gearet til de nye opgaver. I den kommende tid holdes seminarer for medarbejdere over 55 år. Resultaterne samles op ved medarbejdersamtaler på den enkeltes arbejdsplads, hvor det bliver undersøgt, om der er behov for en individuel ordning. Herefter samler forvaltningerne de konkrete forslag. Økonomiske konsekvenser bliver forelagt kommunalbestyrelsen, så de kan komme med i budgettet, og fra august føres tingene ud i livet.

Kommunen har fået 450.000 kroner fra Mål 3-programmet under Den europæiske Socialfond. Det er derfor, man kan gennemføre forløbet. Men hvad med fremtiden?

'Vi er fuldt ud klar over, at det ikke er nok med en intensiv startfase, og at der skal ske en opfølgning i de kommende år, men det bliver lige så meget på den enkelte skole og på den enkelte institution, at indsatsen skal gøres. Lederne bør have seniorordninger i baghovedet, når de fører udviklingssamtaler med alle over 50 år', siger Chresten Sloth Christensen.

Selvom det ikke vil komme som en overraskelse, hvis ordningerne kommer til at koste penge, er der grænser for, hvor store midler der er til rådighed. Der vil derfor ikke blive indført generelle ordninger, fordi der ikke er udsigt til lige stort behov for arbejdskraft inden for alle faggrupper.

Fuld pension

En af initiativtagerne til seniorseminarerne, lærer Leif Petersen, Hedeboskolen, tror ikke, at der blandt de ældste kolleger vil opstå et voldsomt pres for at få en individuel ordning. Han er selv 59 år og har indtil nu været sikker på at trække sig tilbage om et år.

'På vores skole er der en del kolleger, der nærmer sig efterlønsalderen, og som ikke er i tvivl om, at de vil benytte sig af det, når de kan. Det er jeg heller ikke, men nu skal jeg på seniorseminar, og det kan da være, at jeg vil være mindre kategorisk bagefter', siger han.

En oplagt ordning kunne ifølge ham være, at seniorer får tilbud om at gå ned i tid, uden at det går ud over deres pension. En anden kunne gå på omlægning af arbejdsopgaver, men man skal ikke tro, at seniorordninger løser alle problemer.

'Det er min opfattelse, at det psykiske arbejdsmiljø er den vigtigste årsag til, at lærere går på pension, så snart de kan. Derfor skal der også gøres en indsats på det område, hvis en seniorpolitik for alvor skal rykke noget. Vi er gået i gang og vil forhåbentlig satse på det område i fremtiden', siger han.

Gælder også chefer

Chefer kan også blive omfattet af en seniorordning, men lederen af Hedeboskolen, Torben S. Pedersen, der er 56 år, har svært ved at forestille sig hvordan:

'Det er vanskeligt at se, hvordan en skoleleder kan få en seniorordning, men jeg har ikke tænkt nærmere over det, så det kan da godt ske, at der findes en model. Det vil være dejligt med en seniorordning som alternativ til at skifte job'.

Han skal med på det første seminar og glæder sig til at være med til at udvikle gode ideer.

'Som det er i dag, kender jeg ikke de behov, der eventuelt er blandt de ældre lærere her på skolen. Det kan kurset også være med til at belyse', siger han.

Der er i alt planlagt otte todageskurser, og det ventes, at de fleste af de 180, der har fået indbydelsen, vil deltage.Jan Kaare er freelancejournalist

Delmål:

At der i god forståelse mellem ledelse, den enkelte seniormedarbejder/leder og øvrige medarbejdere etableres konkrete nye seniorjob for dem, der ønsker det, og at de sikres de kompetencer, der er brug for.

At der udarbejdes et katalog over mulige seniorjob inden for de forskellige jobkategorier til brug for inspiration i forbindelse med kommende seniorsamtaler imellem medarbejdere og ledere.

At det bliver 'normalt og fint' at vælge sig ind i et seniorudviklingsforløb, så den enkelte kan bruge sig selv optimalt igennem hele sin arbejdstilværelse.

At lederne bliver gode til at være samtalepartnere for seniormedarbejderen og også gode til at gennemføre de organisatoriske ændringer i arbejdsdelingen, der skal til, på en motiverende måde, så alle vinder.

(Skagen Kommunens seniorprojekt)