En arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet har gennem de sidste par år arbejdet sig frem til en metode, der skal give ministeriet 'indblik i kvaliteten og kvalitetsudviklingen i uddannelserne'.

Metoden er beskrevet i hæftet 'Kvalitet der kan ses', som netop er udkommet. En af konsekvenserne for folkeskolen kan blive en opstramning af de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Forskningslektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Johnny Thomassen, siger, at det, der er vigtigt i skolens liv, slet ikke kan måles.

Ministeriet vil udgive en rapport hvert år, der med tal og statistik skal give overblik over uddannelsessystemet, lidt i retning af OECD's årlige 'Education at a Glance'. Den første rapport udkommer ved udgangen af 1999.

'Projektets formål er at få opstillet en kvalitetssystematik til brug for det samlede uddannelsessystem i den fortsatte udvikling af kvaliteten', står der i hæftets forord.

Men bagved ligger der efter alt at dømme et nationaløkonomisk ønske om et mere effektivt, strømlinet og rentabelt uddannelsessystem.

Tal samles ind

Arbejdsgruppen går snart i gang med at indsamle tal og andre data (fra spørgeskemaundersøgelser for eksempel).

'Vi vil koge suppe på de nøgletal, vi allerede har, så vi får et bedre billede af den aktuelle situation i uddannelsessystemet', siger fuldmægtig Lasse Lindegaard, der er sekretær for arbejdsgruppen.

'Vi vil ikke nødvendigvis lave strenge sammenligninger, men vi vil for eksempel se på omkostningerne per elev i folkeskolen i forhold til gymnasiet og i forhold til, hvad for eksempel en lægestuderende koster. Vi vil også undersøge, om der er en glat overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne?'

Embedsmandsgruppen skal tage sig af det overordnede perspektiv både økonomisk og pædagogisk. Den skal have informationer fra blandt andet det kommende Danmarks Evalueringsinstitut, der skal evaluere fag og institutioner.

Desuden vil embedsmandsgruppen få data fra den danske del af OECD's store undersøgelse af de 15-årige elevers faglige og sociale kompetencer.

Flere prøver

Uddannelsessystemet skal evalueres i forhold til syv overordnede 'målsætninger': 1) Systemet skal sikre uddannelsestilbud til alle. 2) Højt fagligt niveau i undervisningen i hele sektoren. 3) Der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet. 4) Befolkningen skal have et højt uddannelsesniveau med gode faglige, almene og personlige kvalifikationer. 5) Uddannelsessystemet bidrager til samfundets udvikling og økonomiske vækst ved at føre til relevant beskæftigelse/videreuddannelse og modsvare arbejdsmarkedets behov. 6) Ressourcerne skal udnyttes effektivt. 7) Motivation for fortsat uddannelse.

Disse mål skal ses i sammenhæng med fem 'forudsætninger/rammevilkår': 1) Fagligt og pædagogisk kvalificerede og motiverede lærere og ledere. 2) Kvalificerede og motiverede elever/studerende. 3) Udviklingsorientering. 4) Økonomiske og fysiske rammer. 5) Støttefunktioner.

En af konsekvenserne kan blive flere prøver i folkeskolen.

'Sammenhængen mellem målformuleringer op gennem systemet er vanskelig at få øje på. Det foreslås derfor, at de faglige målbeskrivelser formuleres i evaluerbare termer', står der i hæftet.

'Ved evaluerbare termer forstås beskrivelser, som tydeligt angiver, at elever/studerende skal kunne nogle bestemte ting på bestemte tidspunkter i et skole-/uddannelsesforløb'. På folkeskoleområdet kan man desuden 'præcisere og opstramme de gældende centrale kundskabs- og færdighedsområder'.

Forskningslektor Johnny Thomassen påpeger, at tankegangen meget nemt kan føre til 'teaching for test', en undervisningsform, hvor læreren mere lytter til systemet end til eleverne.

'For at sige det grundtvigsk, så er det skolens krav over for livets krav, der er på spil her. Altså systemet over for livet i klassen', siger Johnny Thomassen, der er ekspert i skoleevalueringen. Han har blandt andet været med i Fire-by Projektet og er medforfatter til inspirationshæftet 'Kan kvalitet ses'.

Han mener, at ministeriet er ved at begå en brøler. Embedsfolkene tror, at de kan styre et stort system som skolevæsenet fra oven ved hjælp af evalueringer. Det kan man ikke, hævder Johnny Thomassen.

Alligevel vil konsekvensen blive voldsom styring, bare på en anden måde. Fokus bliver nemlig flyttet væk fra de områder i skolen, hvor livet leves, og læringen foregår. Opmærksomheden vil i stedet samle sig om det, der kan måles.

Det var Ole Vig Jensen, der i sin tid satte 'Kvalitet der kan ses' i gang. Han blev efter den store læseundersøgelse bombet med spørgsmål, han ikke kunne svare andet på end 'skolen er kommunernes ansvar'. Undervisningsministeriet havde tilsyneladende ganske mistet følingen med den decentraliserede skole.

Nu prøver ministeriet at komme tilbage. Der skal være sammenhæng i uddannelsessystemet, som den nuværende undervisningsminister ofte siger.