Aftalen bygger på tillid

Kom og hør mere om aftalen, opfordrer Irma Trebbien, der anbefaler et ja

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et godt resultat. Det vil jeg bestemt anbefale medlemmerne at stemme ja til, siger den fynske amtskredsformand Irma Trebbien.

'Løndelen er virkelig god, og jo mere jeg kommer ind i arbejdstidsdelen, jo bedre synes jeg også, at den er. Den pædagogiske tænkning bag er flot, og det er jo meget vores ideer, der ligger bag. Aftalen bygger på tillid og ikke på kontrol, og det er netop dét, vi har efterlyst'.

'Jeg mener ikke, der er grund til at male de store skrækscenarier op her. Jeg tror ikke, der er mange, der vil sætte forberedelsestid til i denne aftale. Jeg vil ikke afvise, at der kan være nogle, der sætter noget til, men i denne aftale er undervisning jo netop ikke kun lektioner, i undervisningstiden indgår også frikvarterer, samtaler med forældre, elevsamtaler, ekskursioner og meget mere', siger Irma Trebbien.

Med hensyn til truslen om et regeringsindgreb, som flere af Folketingets partier har luftet i medierne, er hun alvorligt bange for, at lærernes reaktion kan blive, at så kan det hele også være lige meget, så stemmer vi nej.

'Man skal ikke stemme i trods. Jeg synes ikke, lærerne skal lade sig provokere af politikerne', siger hun og opfordrer i stedet lærerne til at komme til de orienterende møder om overenskomstresultatet, lytte, stille spørgsmål og så selv træffe deres beslutning.

hela