Igamle dage var pligten den vigtigste motivation for ansatte i det offentlige og dermed i skolerne. Det var vigtigst at leve op til lovens, cirkulærets og bekendtgørelsens ord, og de ansatte gjorde, som reglerne foreskrev.

I 1980'erne ramte yuppie-bølgen den vestlige verden og indførte erhvervslivets begreber i skolen og i det offentlige, og med fulgte blandt andet teorien om New Public Management. Den sagde, at det offentlige var for stort, for ineffektivt og for dårligt ledet. Derfor skulle det slankes, og gevinster uddeles til at motivere medarbejderne. Jargon og begreber fra erhvervslivet vandt indpas i det offentlige.

Selv om det satte skolen i et dårligt lys, har tanken ikke lagt sig i 1990'erne. Ånden fra New Public Management er der stadig, selv om det ikke er det samme at lede en folkeskole og en privat virksomhed. En skole kan ikke uden videre gå fra en demokratisk kontrol til en markedskontrol, for både forældre, medarbejdere og politikere stiller krav. En privat virksomhed er stort set kun afhængig af sit produkt, folkeskolen af sin proces.

'En skoleleder kan naturligvis godt lære noget af det private erhvervsliv, men han kan ikke overføre alt, for det offentlige er noget usædvanligt', siger professor i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen, Odense Universitet. Han optrådte for nylig som oplægsholder for 80 skoleledere og viceskoleinspektører på Lederforeningens seminar om ledelse og kvalitet på Gammel Avernæs.

Kurt Klaudi Klausen mener, der er en tredje vej mellem pligten og nøden, hvor det er de ansattes lyst til at foretage sig noget meningsfyldt, der trækker læsset.

'Nøglen til at ændre billedet af folkeskolen er værdibaseret ledelse, hvor lederen motiverer medarbejderne på en måde, så de får lyst til arbejdet. Her optræder lederen ikke som en chef, der bestemmer alt, for han kan alligevel ikke pådutte medarbejderne, hvad de skal mene. Han er en bannerfører, der formår at få medarbejderne til at følge efter sig', siger Kurt Klaudi Klausen.

Læreren skal brænde

Det er især vigtigt, at lederen får lærerværelsets uformelle ledere med sig, frem for at de er i opposition til ham.

'Han kan alligevel ikke holde dem nede, så han kan lige så godt alliere sig med dem. Det gør han ved at give dem indflydelse. Derfor skal lederen kommunikere med sine medarbejdere på en måde, så han er sikker på, at de ikke taler forbi hinanden', siger Kurt Klaudi Klausen.

Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis skal være enige om alt. Tværtimod skal det være tydeligt, hvis ledere og medarbejdere er uenige.

'Det er lettere at leve med, for så ved de, hvor de har hinanden. Den leder, der tør tale åbent om uenighederne på arbejdspladsen, aftvinger respekt blandt medarbejderne', siger professoren.

Han erkender, at det ikke er let for skolelederne at komme til at udøve ledelse, så længe kommunerne dænger dem til med opgaver.

'Man kan ikke sidde isoleret på toilettet og udøve værdibaseret ledelse på sin skole. Det kræver en demokratisk proces, hvor man sammen med medarbejderne diskuterer sig frem til de værdier, skolen skal styres efter. Men det er ikke nok, at man beslutter, at der skal herske åbenhed på arbejdspladsen. Det skal smitte af på den måde, man som leder agerer på, så medarbejderne ved, at man mener det. Det nytter ikke, at lederen sidder bag en lukket dør eller har en 'mur' omkring sig, så han aldrig er til at komme i nærheden af. Så får han svært ved at vinde medarbejdernes tillid', siger Kurt Klaudi Klausen, der igen vil gøre det til et kald - eller en livsstil - at arbejde i folkeskolen.

'Man skal ikke gå på arbejde, fordi klokken er otte, men fordi man brænder for det. Lærerne skal se en mission i at skabe gode samfundsborgere. Det er min mission at skabe gode ledere i det offentlige. Det er meningsfyldt for mig. Så betyder det ikke så meget, om jeg får en bonus til jul', siger han.

Det er ikke sådan, økonomerne i Finansministeriet og Kommunernes Landsforening tænker. Derfor frygter han, at folkeskolens kultur, hvor lærerne tager hånd om opgaverne på egen hånd, lider skibbrud.

'Når jeg skal være rigtig slem, siger jeg til økonomerne, at de spreder klassisk lønarbejderbevidsthed. Når man vil veje og måle alt, føler medarbejderne, at de bliver kontrolleret, og så vil de ikke lave noget som helst uden at få betaling for det. Sådan er det endnu ikke i folkeskolen, men Ø-tiden viser, at lærerne har nærmet sig tilstanden. Folkeskolen kan risikere at blive et eksempel på, hvordan ny løn kan få den negative side af lønarbejderbevidstheden frem', siger Kurt Klaudi Klausen, der mener, at man skal bygge på tillid frem for kontrol.

'Så vil medarbejderne være loyale over for arbejdspladsen, også selv om klokken er ti minutter over fyraften', siger han.

Processen det vigtigste

En afgørende forskel mellem det offentlige og det private er, at virksomheder skal fremstille et produkt. Det skal det offentlige ikke.

Her skal medarbejderne tro på, at det, de laver, er vigtigt og har mening. Derfor spiller processen i den værdibaserede ledelse en langt større rolle end udbyttet. Det smitter ikke kun af indadtil. Det kan også komme skolerne til gavn udadtil.

'I dag er private virksomheder meget bedre til at markedsføre sig selv end det offentlige. Men der er ingen grund til at tro, at det private per definition er dynamisk, og det offentlige er som en støvet kustode', siger professoren.

Han afviser dog, at skolerne skal ansætte konsulenter til at markedsføre sig. Det skal de selv klare, og her kommer den værdibaserede ledelse igen ind i billedet.

'Alle medarbejdere, både læreren og rengøringsassistenten, er ambassadører for lederen, når de omtaler skolen. Derfor skal man tage særligt hensyn til de dygtige medarbejdere, man har. Den slags kan man ikke ansætte en konsulent til', siger Kurt Klaudi Klausen.-Henrik Stanek er freelancejournalist