Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der var tre store hovedemner op til lærernes overenskomstforhandlinger, alle tre i øvrigt krav fra arbejdsgiverside. Hvad der blev af kravene om ny løn og ny arbejdstid for lærerne, er velkendt, men det sidste krav, fælles overenskomst med DLF og pædagogernes fagforbund BUPL om pædagoger i indskolingen, er forsvundet. Danmarks Lærerforening har blankt afvist kravet hele vejen gennem forhandlingsforløbet - for Lærerforeningen er det et ufravigeligt krav, at man skal være ansat enten som lærer eller som børnehaveklasseleder for at kunne undervise i folkeskolen. Resultatet blev, meget sent i forhandlingsforløbet, at Kommunernes Landsforening opgav kravet. Men det betyder også, at situationen på det område er nøjagtig lige så uafklaret som før forhandlingerne.
Grænsestridighederne ligger og ulmer ude i kommunerne, hvor pædagoger i stadig større omfang inddrages i undervisningen i 1. og 2. klasse, nogle steder i form af børnehaveklasseledere, andre steder i form af skolefritidsordningspædagoger med bijob. Det er derfor planen, sagde Anni Herfort, da hun fremlagde forliget, at hovedstyrelsen meget snart skal behandle hele den problematik igen.
Børnehaveklasselederne kigger også forgæves efter en ny arbejdstid - kravet var en lærerlignende aftale, men det var jo unægtelig et krav, der skiftede karakter undervejs i forhandlingerne. Hvor tæt deres kommende arbejdstidsvilkår kommer til at ligge op ad lærernes, afgøres formentlig meget snart. Anni Herfort har i hvert fald lovet, at et resultat ligger klar inden urafstemningen. Det samme gælder forhandlingerne med de amtslige arbejdsgivere og på statsområdet de private gymnasiers grundskoler.
Penge til alvorligt syge
Ved overenskomstfornyelsen i 1997 kom Danmarks Lærerforening igennem med et krav om normering af en viceinspektør ved alle skoler med ni fuldtidsansatte. Det har voldt mange problemer lokalt, blandt andet har inspektøren mange steder måttet dele sin ledelsestid med den nye viceinspektør.
Reglen er væk igen i den nye aftale på den måde, at de knap 500 nye viceinspektører bevarer deres job, men at det fremover kræver 14 fuldtidsstillinger, før der skal normeres en viceinspektør. Ved skoler med mellem to og 13 fuldtidsstillinger og uden viceinspektør eller afdelingsleder skal en lærer fungere som stedfortræder. Den funktion udløser et årligt tillæg på godt 15.000 kroner.
Et andet af de mindre elementer i den nye aftale kommer til gavn for lærerforeningsmedlemmer, der rammes af alvorlig sygdom. Det er aftalt, at den nuværende gruppelivsordning udvides med en dækning i forbindelse med såkaldt kritisk sygdom. Det betyder, at ansatte på den nye læreroverenskomst kan få udbetalt 50.000 kroner, hvis de rammes af sygdomme som kræft, aids, blodprop i hjertet, sklerose eller får foretaget bypassoperation, større organtransplantationer med mere. Hvis den pågældende dør inden for tre måneder efter udbetalingen af pengene, modregnes de i dødsfaldsdækningen, ellers ikke.
Læs og debatter
Hele aftaleteksten i overenskomstforliget mellem Lærernes Centralorganisation og de kommunale arbejdsgivere kan læses på Danmarks Lærerforenings hjemmeside, www.dlf.org. Herfra er der også et link til Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes hjemmeside, hvor man kan finde det generelle kommunale forlig.
På Nettet er der også lagt op til debat om forliget. I SkoleKom, et debatforum for Sektornetbrugere på www.skolekom.dk, er der åbnet en ny konference, hvor ordet er frit for kommentarer til aftaleresultatet. Konferencen finder man under 'lærere-lærerværelset-OK99', ordstyrer er Ole Aaquist Johansen.
Udsving i OECD-målinger
I årevis har danske politikere været frusterede over, at OECD's årlige målinger på uddannelsessystemerne i de vestlige lande viste, at man fik relativt få katedertimer for pengene i Danmark. Men bliver det nye lærerforlig til overenskomst, vil de danske politikere kunne læne sig tilfredse tilbage.
Fremover vil man få i gennemsnit 30 undervisningstimer mere ud af hver lærer, vel at mærke uden at lærerne laver andet eller mere, end de gør i dag, vurderer aftaleparterne. Det nye undervisningsbegreb betyder nemlig, at også for eksempel lejrskoler, ekskursioner og vejledning af elever tæller med, når man opgør undervisningstimerne. Kunne det tænkes, at disse undervisningsformer altid er blevet talt med i mange andre lande?
