Undervisningsminister Margrethe Vestager havde været igennem den store vridemaskine i medier såvel som på Christiansborg i halvandet døgn, da hun efter et samråd i uddannelsesudvalget torsdag eftermiddag kom med følgende udtalelse til flokken af journalister, der bestormede hende med fremstrakte båndoptagere og maskingeværsalver af spørgsmål, i samme øjeblik hun trådte ud af værelse 2-133:

'Det eneste, jeg kan sige, er, at spørgsmålet om, hvad der sker med lærernes overenskomst - uanset hvad den enkelte lærer stemmer - det er ikke noget, regeringen tager stilling til på det her tidspunkt'.

'Og jeg beklager, hvis jeg er blevet misforstået. Det, jeg har lært, er, at man ikke skal være positiv over for oppositionen, selv om den er positiv over for en selv'.

Brian Mikkelsen og Anders Mølgaard, uddannelsesordførere for henholdsvis De Konservative og Venstre, havde dagen før sagt til Berlingske Tidende, at deres partier ville støtte et eventuelt regeringsindgreb, hvis lærerne stemmer nej til overenskomsten.

Margrethe Vestager replicerede i samme artikel, at 'det er et fint tilsagn at have, det giver regeringen et råderum'. Uddannelsesudvalget havde så kaldt hende i samråd for at uddybe synspunktet.

Og nu beklagede ministeren altså og sagde, at hun var blevet misforstået.

Fortryder du dine udtalelser i går?

'Nej, det gør jeg ikke. Men jeg er ked af, at det er blevet udlagt, som om jeg ønsker at overtage ansvaret for overenskomsten. Det er aftaleparterne, der har ansvaret - både for den overenskomst, som nu er indgået, og for den fortsatte proces.

Men du tilkendegav klart, at du var glad for tilsagnet fra Venstre og De Konservative?

'Som jeg sagde før, man skal ikke være venlig over for oppositionen, selv om den er venlig over for en selv'.

Mente du ikke det, du sagde - at du var glad for tilsagnet?

'Som sagt - det, som jeg synes, at alle gode folk ikke har citeret, det er, at lærerne nu skal tage stilling i deres faglige og demokratiske proces, og det skal de gøre uden at have noget som helst pres fra regeringen eller andre hængende over hovedet'.

Begik du en dumhed?

'Det ved jeg ikke, men jeg ville måske have udtrykt mig mere uvenligt, end jeg gjorde over for oppositionen'.

I forhold til finansloven, med de fire linier om mere fleksibel arbejdstid til lærerne, er oppositionen jo samarbejdspart?

'Det er blandt andet derfor, jeg udtalte mig, som jeg gjorde. Jeg har ikke yderligere kommentarer'.

Vi er blevet misforstået

Også Ventre og Det Konservative Folkeparti bakker nu ud af den - med finansminister Mogens Lykketofts ord - utidige indblanding i et overenskomstforløb. Brian Mikkelsen siger til Folkeskolen, at han er blevet 'misforstået' af Berlingske Tidende.

'Vi tager først stilling til et eventuelt indgreb, hvis regeringen kommer med et udspil', pointerer han.

Anders Mølgaard understreger tilsvarende, at 'vi har ikke til hensigt at blande os i det frie aftalesystem'.

'Rent personligt beklager jeg, at det i dele af pressen er blevet udlagt som, at vi synes, det er en god idé med et indgreb. Intet kan være mere forkert', siger Anders Mølgaard.

Undervisningsministeren og de to uddannelsespolitiske ordførere er altså på hastig retræte i det arbejdsmarkedspolitiske terræn.

Topfolkene, der har stået i spidsen for de vanskelige forhandlinger frem mod forliget, Ole Andersen fra Kommunernes Landsforening og DLF-formand Anni Herfort, er enige om ikke at frygte, at de ejendommelige udmeldinger fra Christiansborg gør lærerne så rasende, at de stemmer nej:

'Det frygter jeg sådan set ikke. Jeg mener, at lærere er fornuftige folk, der kan træffe en afgørelse uafhængig af sådan nogle udtalelser', siger Ole Andersen.

'Jeg tror på medlemmernes åndsevner', siger også Anni Herfort. 'Lærerne er fint i stand til at gennemskue, at nogle prøver at slå politisk plat på det her ved at bruge det som en politisk platform til at markedsføre sig selv på'.

Ole Andersen beklager, at folketingspolitikere ikke kan lade aftalesystemet fungere i fred, og tilføjer, at han synes, 'de virker ualmindeligt dumme - de udtalelser, der er fremkommet fra nogle partier'.

Anni Herfort reagerede skarpt onsdag aften i TV-Avisen, hvor hun sagde, at den form for udtalelser normalt kun forekommer i en diktaturstat. Nu kan hun så iagttage, at partierne trækker i land:

'Det er fint, at de fortryder. Men jeg kunne godt have tænkt mig, at de havde tænkt, før de talte', siger hun. 'Det er dybt foruroligende, at folketingmedlemmer og en minister farer ud med udtaleler, som er med til at sætte arbejdsmarkedets demokratiske spilleregler ud af kraft'.

Hun minder samtidig om den ILO-dom, som gav regeringen en lussing efter Arbejdsrettens dom i forbindelse med 95-overenskomsten. ILO - som er FN's organisation for arbejdsmarkedsforhold - slog dengang fast, at en konflikt på undervisningsområdet hverken kan betegnes som livstruende eller truende for landets sikkerhed. 'Så hvis regering og Folketing griber ind, overtræder de endnu en gang en international konvention', siger hun. Også lærernes hovedorganisation FTF har protesteret:

'Det er fuldt forståeligt, at lærerne reagerer på at skulle gå til afstemning med en pistol for panden', siger formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Anker Christoffersen.