Signe Holm fra Rolf Krake Skolen i Holstebro følte det, som blev hun kastet ud på det dybe vand, da hun i 1994 blev pålagt at undervise i faget natur/teknik.

Indtil da havde hun gennem 30 år undervist i dansk og hjemkundskab, og hendes indsigt i det nye fag kunne ligge på et meget lille sted. Men skolens ledelse havde besluttet, at dansklæreren skulle undervise i natur/teknik, og sådan blev det.

I første omgang reagerede hun på den nye udfordring med at bede sig fritaget, men det hjalp ikke. I stedet sadlede hun om og gik i gang med den seje proces, det er at sætte sig ind i et helt nyt område, samtidig med at man skal undervise i det.

Ved hjælp af stædighed og gåpåmod lykkedes det at få greb om tingene, og i løbet af kort tid kom klassen i gang med nogle spændende projekter.

Mange lærere i folkeskolen har mødt tilsvarende udfordringer, men det specielle er, at Signe Holm sidste fredag fik industrikoncernen NKT's Uddannelsespris på 100.000 kroner for sin indsats.

'Jeg betragter ikke pristildelingen som en speciel fremhævelse af mig. Det er en anerkendelse, som gælder alle folkeskolelærere', siger Signe Holm.

En velkommen opmuntring

I begrundelsen for tildelingen blev det nævnt, at NKT er dybt bekymret for danske børns og unges dalende interesse for naturvidenskab og teknologi, og at man føler et behov for at give en udstrakt hånd og opmuntring til de i den forbindelse udskældte lærere i folkeskolen og i gymnasiet.

Den begrundelse er Signe Holm glad for.

'Vi trænger til opmuntring, selvom det ikke er rigtigt, når der i offentligheden tegnes et billede af lærerne som talforskrækkede og fjendtlige over for teknik. For nylig sagde en repræsentant fra Dansk Industri, at chancen for at møde en begejstret lærer i folkeskolen er en til en million. Den udtalelse tyder ikke på nogen stor indsigt. Lærerne i folkeskolen underviser med stor dygtighed og engagement blandt andet i natur/teknik, men de har det ikke nemt, fordi der fra alle sider hele tiden stilles større krav', siger Signe Holm.

Hun har selv oplevet kravene som en udfordring, men det er nemt at opfatte dem negativt, hvis ikke vilkårene er i orden.

'Faget natur/teknik kan være med til at stimulere børns og unges interesse for naturvidenskab og teknologi'.

'Dermed kan der blive skabt en bedre balance mellem de humanistiske og de naturvidenskabelige fag, sådan som samfundet har behov for. Men hvis natur/teknik skal prioriteres ordentligt, må man være villig til at sørge for, at de nødvendige ressourcer er til rådighed. Det vil først og fremmest sige, at lokaleforholdene skal være i orden, og at der skal være adgang til de nødvendige materialer'.

Vælg de rigtige projekter

De første år foregik hendes undervisning i natur/teknik i et almindeligt klasseværelse, og materialer og udstyr måtte fragtes frem og tilbage på en rullevogn. Det kunne godt lade sig gøre, men skal man gennemføre ordentlig undervisning, må der generelt bedre forhold til.

'Jeg har en ide om, at der bør bygges særlige lokaler til natur/teknik med gruppearbejdspladser og rum til de forskellige materialer. Vi er nok heldige, da vores skole kun er ni år gammel, andre steder er forholdene måske dårligere. Der kommer sikkert til at gå et stykke tid, før faget har de bedste forhold', siger Signe Holm.

En af hurdlerne har været at gennemføre differentieret undervisning. Med 25 elever er det ikke nogen nem opgave, men hvis man vælger de rigtige projekter, er mulighederne der.

Sådan et projekt gennemførte klassen sidste skoleår. Det handlede om energi i hjemmet og om produktion af alternativ energi. Der blev bygget forskellige typer vind- og vandmøller, regnet på forbrug og foretaget sammenligninger. Noget, som de enkelte elever kunne engagere sig i på deres eget niveau.

Projektet førte til en førsteplads i konkurrencen 'Unge forskere' udskrevet af fagbladet Ingeniøren.

'Når det og andre projekter er lykkedes, hænger det sammen med opbakningen fra klassens forældre og med, at de altid har været positive over for, hvad der rørte sig i klassen. De har også et ansvar for, at det hele udvikler sig på den bedste måde', siger Signe Holm.

Hvis man skal tilføje en anden ting, der også spiller en vigtig rolle, er det ifølge Signe Holm forberedelsestiden, og både den individuelle og den fælles forberedelse er afgørende, hvis undervisningen skal have kvalitet. Hun har ikke overblik over, hvor lærerne er henne i den nye overenskomst, men der må i alt fald ikke skæres i individuel og fælles forberedelse, hvis undervisningen skal have den rette kvalitet.

Hvad de 100.000 kroner skal bruges til? Signe Holm er ikke vestjyde for ingenting, så pengene skal ikke klattes bort, men der skulle gerne blive til en rejse for to til Sri Lanka. Gennem mange år har Signe Holm nemlig ledet en gruppe tilknyttet Terre des Hommes, der samler penge ind til blandt andet børnehaver i den fattige stats tedistrikt, og hun vil gerne se resultaterne af de mange års arbejde.

Vejen til prisen

Følgende projekter var med til at gøre Signe Holm til prisvinder:

2. klasse: 'Forsøg med papir'.

Projektet førte til en førsteplads i Morgenavisen Jyllands-Postens forskerkonkurrence.

4. klasse: 'Energi - energibesparelser - vedvarende energi'.

Projektet førte til en første plads i konkurrencen 'Unge forskere' udskrevet af fagbladet Ingeniøren.