Lærer tabte injuriesag

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Jeg håber, at man finder en anden klassefordeling/timefordeling og giver den anden - den pågældende lærer - et andet job, hvor hun ikke underviser børn'.

Dette citat er ikke en injurie over for en lærer. Det besluttede retten i Roskilde i sidste uge, hvor lærer Birte Jacobsen førte sag mod en forælder. Birte Jacobsen blev i 1997 overvåget af forældre i en 1. klasse på Jersie Skole i Solrød. Hun har siden fået anerkendt sagen som en arbejdsskade.

Under konflikten mellem lærer og forældre udtalte en forældrerepræsentant, John Kristiansen, sig som ovenfor citeret i en radioudsendelse, og Birte Jacobsen valgte at køre en injuriesag mod ham ved retten. Hun tabte sagen, og Danmarks Lærerforening betaler de 20.000 kroner, der er sagens omkostninger.