Det er reformforslagenes tid. I løbet af december har både regeringen, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti og De Radikale barslet med hver deres forslag til reform af folkeskolen. Diskussionen har især drejet sig om klassestørrelser, test, specialundervisning og læreruddannelse. Derimod har de færreste bemærket, at regeringens udspil rummer et afsnit om internationalisering.

Det mest interessante forslag går ud på, at kommunerne kan vælge at tilbyde særlige linjer i 7.-9. klasse. Som første eksempler er nævnt en internationaliseringslinje.

For de elever, der vælger den, kan undervisningssproget været engelsk i nogle af fagene. Det kaldes Content and Language Integrated Learning (CLIL) og er vidt udbredt i det meste af Europa, men har indtil nu ikke været tilladt i Danmark. Forslaget er en blåstempling af Fredericia Kommunes forsøg med international linje, hvor eleverne har undervisning på engelsk i blandt andet matematik, fysik/kemi, biologi og idræt, vel at mærke af indfødte engelske lærere. Fredericias udskolingslinjer er netop blevet evalueret, og resultatet er meget positivt: Eleverne lærer mere og er topmotiverede, fordi de selv har valgt, hvad de vil arbejde med, uanset om det er internationalisering eller entreprenørskab.

Reformudspillet foreslår, at eleverne i 9. klasse skal skrive projektopgave i deres valgte linje. Det er en rigtig god idé. Siden 2006 har det ifølge Globaliseringsstrategien været obligatorisk for alle elever at deltage i mindst et samarbejdsprojekt med en klasse i udlandet. Nu vil dette samarbejde blive endnu mere betydningsfuldt for de elever, der vælger international linje, fordi de kan skrive projektopgave på den viden, de færdigheder og erfaringer, de har opnået gennem projekterne. De vil kunne demonstrere deres internationale kompetencer i praksis.

Flere af forslagene i regeringens udspil er tydeligvis hentet fra Rådet for Internationaliserings rapport »Internationaliseringen, der blev væk« fra juni 2010. Der er dog et par anbefalinger mere i rapporten, som vil kunne lette skolernes arbejde væsentligt. Den ene er at udarbejde en tværgående vejledning i internationalisering med udgangspunkt i Fælles Mål II, den anden er at sikre, også økonomisk, at lærere og ledere kan få tilstrækkelig efter- og videreuddannelse. Desuden kunne man øremærke nogle af de 100 planlagte folkeskole- ph.d.-stipendier til internationalisering.

Og hvad siger oppositionen? Der står ikke meget i de officielle udspil. De Radikale nævner ikke internationalisering, men har fokus på tosprogede elever. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti foreslår også fleksibel udskoling, i form af at eleverne kan vælge særlige linjer. Uddannelsesordfører Christine Antorini tilføjer, at Socialdemokraterne er overordnet enige i regeringens internationaliseringsforslag, men gerne vil udbygge dem yderligere. Så mon dog ikke det vil kunne lade sig gøre at blive enige?