Eleverne begynder i gymnasiet med en fornemmelse af, at de ikke kan huske noget fra historietimerne i folkeskolen. Og gymnasielærerne mener, at de lige så godt kan starte helt forfra med at banke historie ind i hovedet på eleverne. Rapporten »Historie på langs af skoleformer« konkluderer, at der er markant forskel på, hvordan historiefaget praktiseres i henholdsvis grundskole og gymnasium.

»Eleverne starter i gymnasiet med en fornemmelse af, at de kender faget, men opdager så, at det gør de ikke«, fortæller lektor Heidi Eskelund Knudsen, som er en af forfatterne til rapporten fra HistorieLab, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Den anden forfatter er Aase Bitsch Ebbensgaard.

»I grundskolen regnes historie typisk ikke for et af 'de vigtige' fag, men i gymnasiet er der stor prestige omkring det; faget har flere timer, og eleverne får lektier for. Samtidig er faget typisk mere teksttungt i gymnasiet, og der er mere fokus på analyse og fortolkning, end eleverne har været vant til fra grundskolen«, forklarer Heidi Eskelund Knudsen

Rapporten bygger på klasseobservationer på syv skoler og gymnasier og gruppeinterview med de involverede elever og deres lærere. Den konkluderer også, at kildebegrebet bliver opfattet meget forskelligt i henholdsvis grundskole og gymnasium, at historie som dannelsesfag opleves truet, og at der mangler konsensus blandt lærere om, hvilke dannelsesidealer faget skal fremme.

Eleverne kan mere, end de tror

Men Heidi Eskelund Knudsen understreger, at det ikke er ubetinget sandt, når gymnasieeleverne i rapporten siger, at de ikke har lært noget i grundskolens historieundervisning.

»Dels er det jo det bekvemme svar, hvis man fortæller sin nye lærer, at man ikke kan. Så bliver barren ikke sat alt for højt«, siger hun. »Men vigtigere er det, at eleverne kommer med en forestilling om, at det at være god til historie er det samme som at kunne en masse navne og årstal, have paratviden. Hvis de ikke har det, føler de ikke, de er gode til faget. Her skylder grundskolelærerne at gøre det klart for eleverne, hvad der er vigtigt i faget. Og gymnasielærerne skal ikke nødvendigvis bare tage det for pålydende, når eleverne siger, at de intet kender til historie, for det gør de«.

Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Falihos, Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, er overvejende enig i rapportens konklusioner.

»Det er desværre en helt klassisk problemstilling«, siger han og peger på, at det til dels hænger sammen med, at grundskolelærere er mere didaktisk orienterede end gymnasielærerne, som i højere grad orienterer sig mod historie som videnskabsfag. Med hensyn til om grundskolelærere er gode nok til at forklare fagets succeskriterier for eleverne, siger han:

»Fagets mål i grundskolen er meget progressive, også mere end gymnasiets. Men der kan være udfordringer med at få tankegangen til at forplante sig ind i klasseværelset«.

Folkeskoler og gymnasier bygger bro sammen 

Historiefaget knækker to gange

For at gøre det hele værre er gymnasiet ofte anden gang, eleverne oplever at skulle »starte forfra« i historiefaget. HistorieLabs undersøgelse viser, at det er en udbredt kutyme, at eleverne får ny lærer i faget omkring 7. klasse. Den lærer, de har til historie på mellemtrinnet, har meget ofte ikke undervisningskompetence i faget. Det har lærerne i udskolingen derimod. Således viser undersøgelsen, at kompetencedækningen i historie i 3. klasse var 43 procent, mens den i 9. klasse var 74 procent i skoleåret 2014/15. Undersøgelsen viser også, at flere udskolingslærere oplever, at eleverne 'ikke kan noget historie', når de overtager dem omkring 7. klasse.

Det skyldes i høj grad fålærerprincippet, at skolerne ikke prioriterer at have historielærere med undervisningskompetence på mellemtrinnet, mens historiefagets forholdsvis nye status som udtrækningsfag gør, at der nu i højere grad er fokus på at have en linjefagsuddannet lærer i udskolingen. Dette er med til at give eleverne en følelse af at skulle starte forfra med den nye lærer, en tendens, der ofte bliver forstærket af, at skolerne mangler et tværgående fagudvalg for historiefaget, skriver lektor Jens Aage Poulsen fra HistorieLab i gymnasiehistorielærernes blad »Noter« nummer 209.

Skoleledere er nøglen til forbedring

Hvis elevernes fornemmelse af sammenhæng og progression i historiefaget skal forbedres, kan samarbejde mellem historielærere fra grundskole og ungdomsuddannelser være en del af løsningen. Men det er noget nær ikkeeksisterende i dag, fortæller Heidi Eskelund Knudsen.

»Det bliver besværliggjort af tidspresset, ikke mindst blandt historielærere i 9. klasse, hvor eleverne skal forberedes til en eventuel afgangsprøve. Og vi oplever også, at interessen blandt gymnasielærere ikke er så stor, selv om de faktisk kunne lære nogle ting af folkeskolelærerne, ikke mindst om at variere undervisningen«, siger hun.

Hvis sådan et samarbejde skal komme i stand, kræver det, at skolelederne bakker op om det og lader lærerne bruge tid på det, understreger Heidi Eskelund Knudsen.

»Man kan som lærer være nok så meget ildsjæl, og dem er der mange af blandt historielærerne, men der skal selvfølgelig være grænser. Det er ikke rimeligt at forvente, at lærerne selv løser det her«, siger hun.