Hvad gør man, når man skal spise sammen, men ikke kan spise samme mad. Hvorfor synes nogle, at andres religiøse udtryk er grænseoverskridende?

7. klasse fra Lundtofte Skole i Lyngby er i gang med et forløb om religionsfrihed. I undervisningsmaterialet fra Folkekirkens Skoletjeneste bliver religiøse dilemmaer sat ind i en praktisk virkelighed, som eleverne kan relatere til. De lever i en verden, hvor forskellige religioner mødes. Det sker også i folkeskolen, hvor elever med forskellig tro hver dag skal have hverdagen til at hænge sammen.

»Materialet får eleverne til at forholde sig til spørgsmål som: Er religion vigtigt? Er tro og overbevisning vigtigt? Hvordan håndterer vi det, hvis normer, værdier og holdninger kolliderer i en demokratisk kontekst?« siger John Rydahl, talsperson for Folkekirkens Skoletjeneste.

Skolen i Danmark er forpligtet på FN's menneskerettigheder, og det indebærer blandt andet religionsfrihed. Derfor er undervisningsforløbet baseret på demokratiske principper, og eleverne arbejder undervejs med begreber som mindretalsbeskyttelse, flertalsdiktatur og sameksistens.

Der skal være plads til alle

Eleverne Mads, Martin, Alexandra og Clara har fået spørgsmålene: Er det vigtigt at være fælles om alle aktiviteter? Og hvordan og hvornår skal der tages hensyn til mindretallet? De har arbejdet med dilemmaerne i et rollespil, hvor nogle elever skulle tale for en tur i svømmehallen, mens andre ikke kunne tage med, fordi deres religion gjorde det svært for dem at deltage i fællesbadning. Gruppen valgte en løsning, der ikke indebar en tur i svømmehallen.

»Vi blev enige om at tage ud at bowle, fordi der skal være plads til alle. Der er sameksistens,« siger Mads.

Eleverne havde diskuteret, at flertallet selvfølgelig godt kunne have stemt igennem, at turen skulle gå til svømmehallen. Men de valgte altså den inkluderende løsning. »Man kan ikke bare sige: Du må ikke tage med. Det er tarveligt«, siger Clara.

Og det er netop den type diskussioner, som forløbet leder frem til.

»Det er en væsentlig del af den demokratiske dannelse at finde praktiske løsninger på det levede liv, uden at nogen bliver krænket«, siger John Rydahl, der også er formand for Religionslærerforeningen.

Elever tager hensyn

Lærer Mogens Kristensen har været glad for undervisningsmaterialet. Han oplever generelt, at eleverne søger at løse problemerne:

»Børnene tager automatisk hensyn. Uagtet hvad der er den politiske agenda i samfundet, uanset hvilken social eller religiøs baggrund børnene har, så træffer de den beslutning, der inkluderer alle i fællesskabet«, siger han og nævner Muhammed-krisen som et eksempel. Her oplever han, at eleverne godt er klar over, at vi har ytringsfrihed, men at de ikke er enige i, at friheden skal bruges på en måde, der generer andre.

»De vil altid tage hensyn i forhold til fællesskabet, det er meget klart, når jeg diskuterer med dem. Det kan godt være, at de bruger meget tid på sociale medier og kan virke fraværende, men når vi skærer ind til benet, er der nogle grundværdier, som de synes er meget, meget vigtige«, fortæller Mogens Kristensen.

En gammeldansk farmor

I rollespillet om svømmehallen var det ukompliceret for gruppen på Lundtofte Skole at vælge den bredtfavnende løsning. Alligevel oplever 7.-klasseeleverne, at sameksistensen og fællesskabet er »rigtig udfordret«, og at »det virker klart, som om der er mange fordomme«. Clara peger på, at der er forskellige verdensopfattelser på tværs af generationerne:

»Min farmor er ret gammeldansk, så når hun hører om en bombe, som for eksempel bliver sprængt af en muslim ude i verden, bliver hun bange for, at der også er andre, der vil gøre det. Man har et anderledes take på det, når man er vokset op fra år 2000 og frem«.

»Da vores forældre voksede op, var indvandrere noget andet. I dag er der mange, og folk lærer dem bedre at kende. Jeg synes ikke, det er vigtigt, hvilken baggrund man har - og jeg kender mange indvandrere«, siger Mads.

Clara fortæller, at hun prøver at forklare det til sin gammeldanske farmor: »I 2017 har det ikke så meget betydning, om man har anden etnisk baggrund - eller hvad man har. Når man taler om det med hinanden, må man forklare, at der er terror, men det er ikke alle, der begynder at lave det«, siger hun.

Læs mere om »Religionsfrihed - Rum til at tænke og tro« på Folkekirkens Skoletjenestes hjemmeside: kirke-skole.dk