Folkeskolens leder:

Folkeskolens leder: Det er ikke en spareøvelse

De gange, hvor vi her på Folkeskolen har citeret undervisningsminister Christine Antorini for denne vurdering af inklusionsøvelsen i folkeskolen, kan ikke tælles på to hænder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antorinis holdning er, at penge fra specialundervisningen bør følge med over i almenundervisningen. Men vi har aldrig fået svar på, om det så er sket.

Nu er der gået tre år, siden loven blev ændret med det formål at knække kurven, hvor flere og flere elever blev flyttet over i specialtilbud, men vi er ikke kommet nærmere på et svar ud over rapporter fra enkelte kommuner.

Men generelt har ministerens svar mere haft karakter af besværgelser a la »det er ikke en spareøvelse« end en energisk indsats for at finde ud af, hvad der egentlig er sket. Det står i parentes bemærket i stærk kontrast til regeringens øvrige bestræbelser på at evaluere, kvantificere og undersøge alt og alle. 

Nu er der så - endelig - kommet en undersøgelse, hvor man kan læse svaret. Den er bestilt af ministeriet, og den virker meget lødig inden for de rammer, der er sat op.  

Her kan ministeren sort på hvidt læse to fakta, som bør gøre indtryk.

Først den massive mangel på støtte til de elever, som er flyttet til almenklassen. Seks ud af ti elever, som er overflyttet, får ikke støtte i deres nye klasse (rettet kl. 11.35, red). Det vil sige, at de midler, som er sparet, ved at eleverne ikke længere går i et specialtilbud, bliver brugt andre steder på skolen eller i kommunen. Måske til at lappe huller på vejene?

SFI-rapport: 60 pct. af inkluderede får ikke støtte

»Det er bekymrende«, siger Antorini nu til Politiken og lover at tale med KL og skoleforligskredsen om det. Endelig. Tre år efter at loven blev vedtaget. Det gør ondt at måtte kalde det et fremskridt, men det er det.

Tallet for den manglende støtte dækker så endda over et større tal. For i undersøgelsen ser forskerne kun på elever, som har gået i specialtilbud og derefter er kommet tilbage til en almindelig klasse. Såkaldte »tilbageførte« elever.

Men i de tre år siden lovens vedtagelse er der formentlig kommet mange nye elever med særlige behov, som aldrig har fået et specialtilbud, fordi de hele tiden blot har befundet sig i almenklassen. I løbet af få år vil denne type undersøgelse faktisk slet ikke give mening, fordi der kun vil være få elever, som kan betegnes som »tilbageførte«.

Det andet bekymrende faktum er, at undersøgelsen viser, at de elever, som har gået i specialtilbud, tilbageføres til klasser, hvor der i forvejen er problemer. Altså til klasser og elever, hvor den sociale arv i forvejen er tung.  

Det er den klassiske omvendte Matthæus-effekt, som netop i forhold til inklusionselever for længst burde være opvejet af massiv målrettet støtte. I øjeblikket taber vi alt for mange børn - fordi politikerne bruger skyklapper i stedet for kikkert. Nu er det dokumenteret sort på hvidt. Så mangler vi bare noget handling. Det kan kun gå for langsomt.