Elever finder rytmen

Tre skoler i socialt tunge kvarterer i Horsens bruger sang og musik, når de skal lære børnene at koncentrere sig. Det smitter af på de boglige fag

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»God morgen og velkommen her

God morgen og se, hvad der sker

Når dansen sættes i gang«.

Eleverne i 2.a danser rundt og klapper hinanden i hænderne i takt til sangens stigende tempo.

Efter den sidste strofe beder Kajta Mikkelsen børnene finde deres pladser i en cirkel på gulvet. Hun tager en bongotromme frem og slår rytmen an. Børnene ved straks, hvad de skal. De rejser sig i rundkredsen, tager hinanden om skuldrene og begynder igen at synge og danse:

»Lege, hvad skal vi lege

Lege, hvad skal vi lege

Hvem kan finde på noget i dag?«

»Sanglegene hjælper børnene med at styrke deres sociale sider. Hvis bare én saboterer sangen, ødelægger han det for alle de andre. Det lærer de lynhurtigt«, siger musikpædagog Katja Mikkelsen fra den kommunale musikskole i Horsens.

Musikskolen arbejder sammen med Søndermarkskolen, Langmarkskolen og Vestbyskolen om undervisningen i musik fra 0. til 5. klasse. Samarbejdet kom i stand, fordi musikskolen næsten ikke havde nogen elever fra de tre skoler, der ligger i socialt belastede kvarterer.

Udgangspunktet var at styrke børnenes interesse for musik. Men projektet gav også elever og lærere bonus på andre fronter.

»Lærerne kan tale nok så meget i matematiktimerne, men det nytter ikke noget, hvis eleverne hverken kan koncentrere sig, fordybe sig eller adskille vigtigt fra mindre vigtigt. Og netop de tre ting er musik eminent til at styrke, fordi elevene skal kunne falde ind de rigtige steder og ramme rytmen«, siger skoleleder Mogens Falk Jørgensen fra Søndermarkskolen.

Samarbejdet begyndte som et toårigt projekt og blev finansieret med en million kroner af det daværende Kulturrådet for Børn. Projektet sluttede sidste sommer, men samarbejdet fortsætter. I dag betaler skolerne selv den ekstra udgift til musikpædagogerne.

Pædagoger er fagligt bedre

I 2.a sidder eleverne i deres rundkreds og klapper en rytme. Imens deler Kajta Mikkelsen små trommestikker ud. Så snart en elev får sine stikker i hænderne, trommer han rytmen på gulvet.

I løbet af året får 2.a og de andre klasser hver ti ugers intensiv musiktræning, hvor den normale musiklærer bliver suppleret af en musikpædagog.

»Musikpædagogerne er bedre uddannede og derfor fagligt dygtigere end os lærere. Det er meget inspirerende at arbejde sammen med dem og se, hvordan de udfordrer eleverne. Det betyder også meget, at vi er to voksne i timerne, specielt fordi vi har mange urolige børn«, siger afdelingsleder og musiklærer Anny Langdal fra Søndermarkskolen.

Makkerskabet gør det også lettere at arbejde med flere instrumentgrupper ad gangen.

»Ventetid er urotid, men fordi vi er to om at instruere eleverne, kommer de hurtigt i gang med at spille«, siger Anny Langdal.

En af musikkens egenskaber er netop, at den er god til at fange eleverne med.

»I en af klasserne snakker pigerne en-ormt meget. Men de ved godt, at jeg ikke går i gang, før de holder mund, så det varer aldrig ret længe, inden de begynder at tysse på hinanden«, siger Katja Mikkelsen.

Musikkens kvaliteter smitter af på det faglige niveau i Søndermarkskolens boglige fag.

»Vores prøver viser, at eleverne i de små klasser er blevet bedre til at læse. Der er ikke tale om kvantespring, men dog om forbedringer. De er naturligvis ikke kun sket på grund af musikken. Men de skyldes også musikken. Når eleverne lærer at holde en rytme, har det en positiv indvirkning på deres evne til at lære at læse. Musik er en medvindsfaktor«, siger Mogens Falk.

Der er ingen tvivl om, at musik er en katalysator, tilføjer Anny Langdal.

»Rytmen er meget tydelig i rim og remser, som er gode for læsningen, men der er også meget musik i tabeller. Jeg har for eksempel rigtig gode erfaringer med tabel-rap«.

Musik styrker sproget

Søndermarkskolen har mange tosprogede elever, og for dem er undervisningen i musik et godt middel til at blive bedre til dansk.

»Når man synger, fanger man automatisk melodien i sproget. Jeg har boet i Grønland og skulle lære at tale grønlandsk. Det gik bedst for mig, når jeg sang«, siger Anny Langdal.

Man kan ikke springe forholdsordene over, når man synger. Desuden kommer ordene i den rigtige rækkefølge i hvert fald i moderne sange. Alligevel kan nogle sange være svære at forstå.

»Nogle børnesange forstår vi først meningen med, når vi bliver voksne, men det gør ikke så meget. Børnene nyder melodierne, og ordene fungerer som ekstra instrumenter. Sådan er det også, når børn synger på engelsk uden at have lært sproget«, siger Anny Langdal.

Mogens Falk bruger også musikken til at skabe integration og fællesskab på tværs af de otte nationaliteter, som er repræsenteret på skolen. Han har indført morgensang hver dag, fordi det skaber en indgang til dansk kultur og fører til bedre trivsel blandt børnene.

»Musikken har været med til at gøre vores børn gladere, og det styrker deres selvtillid, når ti ugers undervisning i musik ender med, at de skal optræde for forældrene. Vi kan mærke, at de bliver dygtigere både fagligt og menneskeligt«, siger han.

folkeskolen@dlf.org

Musik og færdigheder

Flere undersøgelser dokumenterer, at undervisning i musik forbedrer børns færdigheder. En af de mest grundige kommer fra Berlin, hvor professor Hans Günther Bastian har studeret, hvad musik betyder for børns almene og individuelle udvikling.

Fra 1992 til 1998 modtog fem klasser fra socialt belastede bydele udvidet undervisning i musik, mens to klasser tjente som kontrolgruppe. Ud over to musiktimer om ugen lærte eleverne i ­testklasserne at spille på et instrument, og de lærte at spille sammen.

Undersøgelsen viser, at musikundervisning påvirker det sociale positivt. Blandt andet blev eleverne sjældnere afvist af deres kammerater end i kontrolklasserne.

Til gengæld viste en intelligenstest ingen forskelle i de første år. Men ved slutningen af 5. klasse havde eleverne i testklasserne en højere IQ-værdi end i kontrolgruppen.

Den tyske professor undersøgte også, om undervisning i musik kan styrke elevernes evne til at koncentrere sig. Mens elever i kontrolgruppen fik stadig sværere ved at koncentrere sig, skete der hverken frem- eller tilbagegang for eleverne i de fem testklasser.

Med andre ord forebyggede den udvidede musikundervisning problemer med koncentrationen.

Horsens-modellen

Når børnene ikke kommer til musikskolen, må musikskolen rykke ud til børnene.

Det er filosofien bag musikskolens samarbejde med tre skoler fra socialt belastede kvarterer i Horsens. Ideen blev født, da en undersøgelse viste, at musikskolen næsten ikke havde elever fra de tre skoler.

For eksempel gik kun én ud af 100 elever på Søndermarkskolen til frivillig undervisning i et instrument, mens skoler fra mere velbjærgede kvarterer kunne præstere 25-30 elever.

En af årsagerne er, at det er dyrt både at gå til undervisning og at købe et instrument. Samtidig bliver de fleste børn inspireret til at spille på et instrument, fordi de kender en anden, der gør det. Tilsammen giver det frivillig musikundervisning social slagside.

Musiksamarbejdet i Horsens begyndte som et toårigt projekt, der blev finansieret med en million kroner af Kulturrådet for Børn. En del af pengene blev brugt på at sænke prisen på instrumentundervisning til en fjerdedel af normalen. Skolerne søgte lokale fonde om penge til at købe instrumenter for, som børnene kunne låne med hjem til at øve sig på, og de oprettede børnekor, musikdramatik, valghold og hold i sammenspil for på den måde at styrke interessen for sang og musik.

I dag går 10-12 ud af 100 elever fra Søndermarkskolen til undervisning i enten musik- eller ungdomsskolen.

At gange med sange

» æ, ø, å, 28 skal der stå«.

Når børn kan lære bogstaverne at kende gennem sang, kan de vel også terpe tabeller til toner.

Det er tanken bag cden »At gange med sange«, som dramalærer Klaus Rubin fra Peter Sabroe Seminariet i Århus har lavet sammen med musikeren Henning Jen­sen. De har bygget ti sange op om tabellerne fra et til ti og supplerer med nummeret »At gange med 0«.

Numrene er også med på cden i karaoke-version, så børnene kan synge gange-sangene på egen hånd. Hver sang er bygget over forskellige musikgenrer. Det gør det lettere for børnene at skelne tabellerne fra hinanden.

»At gange med sange«, Klaus Rubin og Henning Jensen, 159 kroner.

Læs også på: www.atgangemedsange.dk