De 22 børn var kendt som den værste klasse på Endrupskolen i Fredensborg. 30 elever var skiftet ind og ud siden 1. klasse. Børnene hadede hinanden, og fem af dem havde forsøgt selvmord i løbet af deres skoletid. Mange af dem havde også store faglige problemer.

Efter 5. klasse gav klasselæreren op, og en af skolens andre lærere, Krista Poulsen, blev bedt om at overtage. Hun sagde ja efter store overvejelser.

Hun vidste, der lå et kæmpe stykke arbejde forude.

'Klassen var totalt i opløsning. Syv af eleverne var på vej til at skifte skole. Flere begik hærværk, og de var totalt normløse. Der var ikke blevet gjort noget som helst for, at de skulle acceptere andre mennesker, og så skal det altså gå galt', siger Krista Poulsen.

Da eleverne forlod skolen efter 9. klasse, var billedet et helt andet.

'Der var ikke en eneste konflikt hele året. Børnene havde det så godt sammen - de elskede hinanden. Til den afsluttende eksamen i dansk spurgte jeg censor, hvad han syntes om dem, uden at sige noget om deres fortid. Han betegnede dem som søde, selvstændige, modne og dybe. Deres karaktergennemsnit blev et godt stykke over ni i både skriftlig og mundtlig dansk, og i dag går 14 af dem i gymnasiet', fortæller Krista Poulsen.

Den enkle version af opskriften på velfungerende skolebørn er at satse på de sociale færdigheder, vente med det faglige og at inddrage forældrene.

'En af mine vigtigste erfaringer er, at jo ældre eleverne bliver, jo vigtigere er forældresamarbejdet. Rigtig mange børn har det skidt i dag. Hvad enten de er voldelige, udøver hærværk eller forsøger selvmord, er det udtryk for det samme: at de har det skidt. Og børnene har brug for forældrene, så de skal bare på banen', slår hun fast. 'Og så synes jeg, at det er meget vigtigt at sige til vores regering med alle dens bindende mål og faglige krav, at den skal huske, hvor vigtige de sociale kompetencer er. Det er umuligt at lære ungerne noget, hvis de ikke har det godt', fortsætter hun.

Kun social kritik

I hele 6. klasse fik eleverne kun feedback på deres sociale færdigheder.

De faglige egenskaber blev ikke kommenteret. Året var sat af til at lære om tre temaer: identitet, fællesskab og samarbejde.

'Selvfølgelig var der faglighed i vores projekter. For eksempel skulle de i grupper lave deres egen ø og udvikle et samfund. Men de fik kun tilbagemeldinger på de sociale elementer. For eksempel deres samarbejdsevner. Og så involverede vi forældrene i bedømmelsen.

Vi arrangerede aftener, hvor forældre skulle sætte ord på forløbet sammen med børnene - dog ikke deres egne'.

Det allerførste, Krista Poulsen gjorde i forhold til forældrene, var at gøre det klart, at det var hende, der bestemte. Hun sørgede for, at der aldrig blev lavet arrangementer, hvor børnene ikke var med, og så satte hun navn på problemerne.

'Hvis det var Mikael, der var problemer med, så sagde jeg det. Sladderen går alligevel, og så er det bedre at få det diskuteret i en kærlig atmosfære', siger Krista Poulsen.

Desuden kæmpede hun for at få alle forældrene med. Krista Poulsen siger, at det ofte er de belastede børns forældre, der bliver væk, fordi det er forbundet med skam og skyld at møde op. Derfor indførte hun en regel om, at ingen forældre, der mødte op, måtte blive set ned på. Var der et problem, var det hele klassens problem. De forældre, der alligevel ikke kom, ringede hun til.

'Så sagde jeg: Nu har der været tre arrangementer, og du har slet ikke været her. Det er jeg meget ked af, for det er meget vigtigt, at du er med. Hvis du siger, hvornår du har tid, tilrettelægger vi efter det'.

Krista Poulsen understreger, at der ikke er nogen skam i, at en lærer indrømmer, at hun har brug for forældrenes hjælp, og giver forældrene ansvar.

Hundredvis af opkald

I foråret 2001 fortalte Krista Poulsen om sine erfaringer med klassen i 'Søndagsmagasinet' på DR. Siden har hun fået hundredvis af opkald fra skoler og forældregrupper fra hele landet, der gerne vil lære hendes metoder.

'Folk vil have hjælp til at komme trivselsproblemer til livs, og det har virkelig overrasket mig. Jeg synes jo bare, at jeg gør det, som alle lærere burde gøre. Mange synes, det er modigt at satse så meget på det sociale, men det er jo grundstenen.

Alle lærere i dag bør kunne både det faglige og det sociale', siger hun.

Hun er dog helt sikker på, at hendes metoder er de rigtige. 'Jeg har erfaret i praksis, at det virker. 22 ulykkelige børn har det godt i dag, og nogle forældre har sagt, at deres børn ikke ville være i live uden mig'.

På trods af forældrenes taknemmelighed forstår Krista Poulsen ikke, at en europæisk forældreorganisation har indstillet hende til en pris på grund af det, hun har gjort for klassen.

'Det, jeg har gjort, burde ikke være så usædvanligt, at det fortjener en pris. Jeg har taget børnene alvorligt, lyttet til dem og vist dem tillid. Jeg har været et menneske sammen med andre mennesker. Det er forhåbentlig ikke noget enestående'.

folkeskolen@dlf.org

Krista Poulsen tager meget gerne ud og videregiver sine erfaringer.

Både som konsulent på specifikke problemer og som foredragsholder.

Hun kan kontaktes på telefon 4848 0383.