Claus Hansen har undervist på 10. klassetrin i mange år. Men han har aldrig kendt sine elever så godt som i dette skoleår. Det på trods af, at han sjældent ser dem, fordi de bliver undervist via internettet.

'Det lyder mærkeligt', erkender Claus Hansen. 'Men vi skriver meget sammen, så den direkte kommunikation mellem mig og den enkelte elev er meget tæt. De får meget mere individuel rådgivning end i en almindelig klasse'.

Claus Hansen underviser i matematik i Exit-klassen på Samsøgades Skole i Århus - den første klasse i den danske folkeskole med elever, der som et forsøg bliver fjernundervist. Kun i begyndelsen savnede Claus Hansen at have de 12 elever - ni drenge og tre piger - foran sig i et traditionelt klasseværelse.

'Jeg havde svært ved at mærke, at de var der. Men efterhånden som jeg mødte dem til onsdagscafé på skolen, og vi fik videokonferencen op at køre, lærte jeg dem at kende.

Jeg fandt hurtigt ud af, hvem der stikker næsen frem. Det kan man godt mærke på den måde, de skriver på', siger Claus Hansen.

E-learning stiller krav til lærerne om at være knivskarpe og præcise i deres formuleringer.

'I en klasseundervisning kan jeg godt væve mig ud i noget, eleverne ikke forstår, men så kan jeg se det på dem og forklare det en ekstra gang. Det går ikke her. Undervisningen skal ikke være lettere, men hverken oplæg eller opgaver må være til at misforstå. Og det skal være helt klart, hvad eleverne skal lave, hvornår de skal aflevere og i hvilken form', fortæller Claus Hansen, der giver sine elever mange prøveopgaver for at kunne følge med i deres faglige niveau.

Da fagene i Exit-klassen er delt op i semestre, havde han eleverne til 10.-klasseprøve før jul. Mundtligt klarede klassen sig gennemsnitligt, men skriftligt gik det fantastisk godt. 'De lavede alt på pc og fik flotte karakterer både for deres orden og i opgaverne. Grundlaget er alt for lille til at sige, at det skyldes e-learning. Men de har fået en særlig opmærksomhed, og det kan have holdt de elever i gang, der måske ville være faldet ud i matematik', siger Claus Hansen.

Krav om socialt liv

Det er første år, Samsøgades Skole forsøger sig med fjernundervisning. Da ideen opstod, havde lærerne ellers svært ved at tro på den, fortæller klasselærer Ulla Gammelgaard.

'Det måtte ikke blive et brevkursus, hvor vi sendte en opgave ud, som eleverne først besvarede og derefter blev testet i. Vi ville gerne have dem til at arbejde sammen som i en almindelig klasse.

Der skal være et socialt liv', siger hun.

Det har lærerne løst på flere måder: Eleverne mødes fast med Ulla Gammelgaard og en af deres faglærere hver onsdag eftermiddag til klassens tid, og de laver mad og spiser sammen.

De skal løse opgaver i grupper, hvor de mødes hjemme hos hinanden. Derfor er deres pc'er bærbare, og de har gratis buskort. Og skolen har skaffet dem hver et lønnet arbejde, så de kommer ud blandt andre mennesker hver dag. 'Det sker tit, at én af dem sender en mail ud til de andre og spørger, om de vil med i biografen. På den måde 'hører' alle det. Det spiller også en rolle, at mange af eleverne har været tovholdere i gruppearbejdet på deres tidligere skoler. De er vant til at tage ansvar', siger Ulla Gammelgaard.

Rent fagligt er der til gengæld samme spredning som i andre 10.-klasser.

'Nogle er gode til noget og andre til noget andet. Men de er alle sammen dygtige til at trække på hinandens evner. Det er også nødvendigt, for de kan ikke forvente, at de altid kan få fat i os', siger Claus Hansen.

Et stort ansvar

Ikke alle elever vil egne sig til en klasse med fjernundervisning. Derfor blev nogle sorteret fra under samtalerne, for eksempel hvis forældrene førte ordet, og det ikke lykkedes læreren at få eleven på banen.

'Eleverne har et meget stort ansvar, når der ikke er en lærer til stede hele tiden. De skal selv disponere deres tid, og de skal kunne præcisere, hvad de har af faglige problemer, så lærerne kan hjælpe dem. De skal virkelig forstå den arbejdsbyrde, der følger med at gå i klassen', siger Ulla Gammelgaard.

Som klasselærer underviser hun ikke selv i Exit-klassen. Hendes funktion er at bakke op om eleverne, som hun er i fast kontakt med gennem en logbog og til cafémøderne. 'Jeg er en slags opmand, som både lærere og elever kan gå til. Det går ikke så meget på fagene, men mere på, hvordan det fungerer i klassen og i grupperne. Jeg har også talt meget med dem om at sætte sig et mål og nå det.

Det er med til at skabe fokus på den enkelte. Blandt voksne er der et stort frafald ved fjernundervisning. Det sker ikke her. Vi er ikke bare mennesker på nettet. Vi mødes med eleverne', siger Ulla Gammelgaard, der kun har måttet sige farvel til én elev undervejs.

Claus Hansen fremhæver den tætte opdækning af eleverne.

'De ville godt kunne sidde i et klasselokale uden at være mentalt til stede, men her kan de ikke falde ud i ret lang tid, før vi tager fat i dem, for vi kan se, om de er på nettet eller ej'.

Det kræver store sociale kompetencer at gå i klassen, understreger Ulla Gammelgaard.

'I første omgang må eleverne selv prøve at løse deres konflikter, hvis de kommer op at skændes, fordi nogle ikke møder til gruppearbejde som aftalt. Eller hvis de har vidt forskellige forventninger til, hvad de skal nå. Selvfølgelig taler vi også om det, når vi mødes. For eksempel måtte vi præcisere, at de skal have en ordentlig tone, når de mailer til hinanden - på samme måde som hvis de gik på skolen', fortæller Ulla Gammelgaard.

Læreren er på

Det koster lærerne mange timer at arbejde med e-learning, særligt i år, da alt skal laves fra bunden.

Den semesteropdelte undervisning har gjort det ekstra presset. Claus Hansen vurderer, at han i efteråret arbejdede 50-55 timer om ugen inklusive sin undervisning i andre klasser.

'Det var vigtigt for mig, at eleverne fik en god start. Men det kræver stor forståelse i familien at være lærer på den måde. I flere måneder deltog jeg ikke i tv-kiggeriet om aftenen. Så snart jeg havde puttet mine børn, satte jeg mig til computeren', siger Claus Hansen og erkender, at e-learning gør det svært at skelne mellem arbejde og fritid.

'Jeg var aldrig helt færdig med opgaverne, og jeg kunne ikke lade være med at gå på nettet og se, hvad der skete.

Og så snart jeg var på, kunne eleverne se det, og så begyndte de at sende spørgsmål til mig', siger Claus Hansen.

Selv om eleverne ikke har krav på, at læreren svarer, i samme sekund han modtager en mail, så har Claus Hansen følt sig forpligtet til at yde en høj service.

'Ideen med e-learning er, at skoletiden skal være fleksibel.

Derfor nytter det ikke, at vi låser eleverne fast på, at de kun kan få besvaret deres spørgsmål på bestemte tidspunkter', siger han.

Samsøgades Skole afventer svar fra Undervisningsministeriet på, om forsøget kan fortsætte efter sommerferien.

stan