Jørn Østergaard, 60 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tirsdag den 4. marts fylder tidligere formand for DLF, Jørn Østergaard, 60 år.

Han blev valgt ind i DLFs hovedstyrelse i 1984, hvor han inden da var kredsformand på Frederiksberg. På DLFs kongres i 1991 blev han valgt til næstformand. Den post beholdt han til 1993, da han efter et kampvalg med Jørgen Stampe blev valgt til formand på foreningens kongres. Han afløste Martin Rømer.

I 1995 valgte han midt i sin formandsperiode at træde tilbage som DLF-formand, efter at medlemmerne ved en urafstemning havde stemt nej til et overenskomstresultat.

'Jeg gik, fordi jeg ikke ville være en troværdig forhandler over for foreningens modparter efter det her', sagde han dengang til Folkeskolen.

Han blev afløst af sin næstformand Anni Herfort Andersen.

Jørn Østergaard er i dag ansat i Undervisningsministeriet, hvor han arbejder som konsulent.