Jep, vi er to af prøvekaninerne, dem, der har en svag pædagogisk baggrund, to af dem, der har fået alt, alt for høje karakterer på den nye læreruddannelse. I virkeligheden kan man jo undre sig over, at vi så nemt fandt et job, og hvorfor nogen overhovedet har valgt at ansætte lærere med en så ringe baggrund.

Okay, vi ved godt, at der er lærermangel. Måske var der ikke flere uuddannede til at dække mangelen på undervisere i folkeskolen? Men hvis I vil høre en mening fra et par nyuddannede lærere om den uddannelse, alle inden for skoleverdenen elsker at hade, ja så kan vi da kun anbefale at læse videre. Undskyld, det var uretfærdigt - ikke alle inden for skoleverdenen hader os fra den nye uddannelse. Vi har jo hinanden, og vi er mange fra den nye uddannelse.

I eftersommeren 2002 trådte vi vores første skridt på en helt ægte skole. Vi så de helt ægte børn, og vi fandt da også ud af at sætte faglige mål, dannelsesmål, kundskabsmål og alt det der, som vi har lært om i pædagogik. Årsplanlægningen indbefatter en vis mængde af pædagogisk, didaktisk og faglig viden, det gik godt, til trods for at vi åbenbart ingenting har lært (og vi har også hørt rygter om, at vores sproglige niveau er under al kritik).

Faktisk kan vi få en følelse af, at vi er godt udrustede fra seminariet. Vi kan ligefrem tage vores hjerner i at tænke: 'Pyha, det er godt, vi har en god uddannelse i ryggen'. De arbejder alene, vores hjerner, de har fået selvstændigt liv.

Vi fik heller ikke noget praksischok, eller jo, det var da hårdt at starte. Sengen kaldte noget mere end vanligt, og den fik da heller ikke for lidt med kaffe og cigaretter. Men vi vil ikke gå så langt, at vi ligefrem vil prale af, hvor stort chokket var. Det vil vi lade andre om, måske endda nogen fra en helt anden uddannelse. Hvorom alting er, så havde vi faktisk forventet en hård start, og vi havde forventet, at vi ville være trætte, især når vi sad med planlægning, amtscentral og danske stile til op over ørerne. Er det virkelig så stor en overraskelse, at der er forskel på studieliv og arbejdsliv? Måske er det vores sociale arv? Men det kan vi jo ikke vide, for det har vist noget med pædagogik at gøre.

Og så vil vi lige sige, at vi er stolte, ja rigtig stolte, over vores eksamener, og karaktererne - de var ikke så ringe, nej. Men vi troede jo også, fuldstændig fejlagtigt har vi nu indset, at karaktererne svarede til det, vi kunne eller skulle kunne, eller hvordan det nu er med det.

Mon vi så bare kan finde en formel og så trække to karakterer ned på hvert fag? Censorformandskabet vil pointere, at relativ karaktergivning ikke må finde sted. Relativ karaktergivning? Nu forstår vi vist ikke længere. Nu er vores uddannelse jo heller ikke noget at prale af, men alligevel, vi kan da både læse, stave og forstå - måske.

I vores system betyder relativ, at formen afhænger af kontekst og indhold. Tilpasning til stedets/seminariets studieordning og mål for uddannelse. Som studerende forventede vi da netop, at karaktererne blev uddelt, så de svarede til den gældende studieordning og de gældende mål - eller krav, som det nu så kækt hedder.

Måske falder det hele lidt, fordi læreruddannelsen blev ændret i 1997. Måske passer den ikke helt til det, folkeskolen kræver af en lærer. Uddannelsens mål og krav er anderledes end i loven fra 1991, ja - for det er jo nærmest en ny form for læreruddannelse.

Måske har censorer og lærere glemt, hvad indholdet i den nye uddannelse var, da de gav karakterer ved eksamen i sommeren 2002, måske tænkte de faktisk på 1997-loven, og så må man vel have lov at gratulere alle dem, der præsterede en flot eksamen. Om mange år, når læreruddannelsen endnu en gang er lavet om, så sidder der et råd af kloge og ser ud over en mark, tågen letter i stilhed, og de tænker nostalgisk tilbage på den gode gamle 97-lov. Måske, hvem ved?