Velkomst til læreruddannelsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerforening arbejder igen i år for at synliggøre læreruddannelsen før den 15. marts, der er sidste chance for kvote 2-ansøgninger fra unge potentielle lærere. Derfor er folderen 'Velkommen om bord på læreruddannelsen' netop blevet sendt ud, og der er lagt postkort ud på landets cafeer. I dele af landet vil man også kunne se biografreklamer til fordel for læreruddannelsen, og alle tre steder er der henvisninger til Lærerforeningens hjemmeside www.dlf.org, hvor man kan hente mange flere oplysninger.