Hvor var det dejligt at læse Folkeskolen nummer 7. Her var den bedste artikel om livet i skolen, jeg har læst i meget lang tid. Artiklen var skrevet af en lærer, Solveig Klyvø, fra Århus. Denne Solveig beskrev sit lærerarbejde som intet mindre end verdens bedste. Hvornår har nogen sidst turdet sige det? For en ordens skyld beskrev hun ikke jobbet som verdens bedste på grund af de lange ferier. Solveig Klyvøs beskrivelse handlede om selve mødet med kolleger og især med børnene. Med hendes egne ord: 'Jeg elsker mit arbejde; det er det mest meningsfulde og livsbekræftende, jeg kan komme i tanke om'.

Nu kunne man jo tænke, at af hendes slags er der kun ganske få. Men i mine mange år i skolen har jeg mødt mange af den slags lærere. De findes i store grupper på enhver skole. De smiler til børnene, stiller krav til dem og har noget for med børnene. Børn har brug for den type lærere. Sikkert er det, at børnene holder af dem.

Når jeg reagerer på Solveig Klyvøs kommentar, så skyldes det, at den slags optimistiske og livsglade synspunkter for sjældent får en plads i medierne. Det er ikke tit, at lærere og andre offentligt ansatte offentligt siger, at de er glade for deres arbejde.

På alle områder i samfundet får de utilfredse ordet først. Medierne (og måske de fleste mennesker) er simpelthen mere interesseret i historier, hvor der er nogen, der er utilfreds.

Personligt har jeg flere gange oplevet, at mediernes interesse for problemer i skolen er kølnet betydeligt, hvis der anlægges en positiv vinkel på de påståede problemer.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke vi også i den pædagogiske debat for ofte fokuserer på de negative historier om skolen? Jeg er af den personlige opfattelse, at nogle flere fortalte positive historier om skolen og børnene vil have betydning for oplevelsen af trivsel for børn og lærere.

Vi har alle behov for at være stolte af det, vi beskæftiger os med - og det bør være nemt at være stolt som lærer. Næsten intet i denne verden er mere betydningsfuldt end det, en rigtig god lærer kan tilbyde børn. Den gode lærer giver plads til børnene og holder af dem. Men den gode lærer gør mere end det. Hun fører børnene ind i et rum, de aldrig har været i før, men længes efter uden at vide det. Det er en gave for børn at møde en god lærer.

Måske er pædagogik for alle, men det er bare ikke alle, der er pædagoger. Den gode pædagog er næsten en slags kunstner på sit felt.

Når man, som jeg, har min daglige gang på skoler, så møder jeg først og fremmest mange engagerede lærere og glade børn. Det er også et billede af folkeskolen.

Jens Andersen

psykolog på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Århus

Forkortet af redaktionen