Debat
Grundlæggende værdier
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis vi går 25-30 år tilbage i tiden, var der ingen, der var i tvivl om, hvilke værdier der var gældende for udøvelse af lærergerningen. Forventningerne fremgik tydeligt af det ansættelsesbrev eller kaldsbrev, man fik udleveret ved ansættelsen:
'Det tilkendes Dem, at De trofast og samvittighedsfuldt skal opfylde Deres tjenestepligter, overholde de for Deres stilling givne foreskrifter og i alle forhold såvel i som uden for tjenesten vise Dem værdig til den agtelse og tillid, som Deres stilling kræver'.
For en lærers vedkommende var opgaven beskrevet i folkeskoleloven, og i øvrigt vidste enhver, hvad der skulle til for at leve op til kravet om agtelse og tillid, alt efter hvor i landet man befandt sig.
Det, der engang var enkelt, er i dag blevet gjort uhyre kompliceret.
Nu skal enhver kommune og ethvert skolevæsen selv opfinde den dybe tallerken. Det betyder, at vi drukner i værdisæt og visioner, og det i en grad, så vi nærmest bliver immune.
Nye kommunale ledere betyder, at nye værdier skal nedsættes på skrift. Omsætning til virkeligheden er mindre interessant, for cirkulationen blandt topledere er stor. Karrieren skal jo passes.
Det ville være befriende, hvis vi én gang for alle kunne få slået fast, at de grundlæggende værdier er konstante i vores job. For folkeskolens opgave er den samme - at sikre elevernes boglige såvel som alsidige personlige udvikling. Den opgave er til gengæld stor og under konstant udvikling, og vi behøver tid for at løse den. Tid til samarbejde, tid til pædagogiske diskussioner og tid til refleksion.
Det skulle vores arbejdsgivere tage alvorligt.
Som en konsekvens af tidens hang til at opfinde alt på ny har foreningen taget konsekvensen og udarbejdet et professionsideal, der består af 11 punkter, der beskriver, hvad der er lærergerningens opgave og udfordring. Idealet kunne have være formuleret langt tilbage i det sidste århundrede, men dengang var det ikke nødvendigt - det har vi oplevet, at det er i dag.
Med idealet i rygsækken skulle vi være rustet til den strandende kulturkamp om folkeskolen i alle dens forskellige afskygninger.
Kongressen besluttede sidste år, at idealet skulle ud til medlemsdebat - inden den endelige behandling på kongressen til oktober.
Hvis det skal få den betydning, vi har tillagt det, skal det både kendes og godkendes af alle foreningens medlemmer.
Har du det ikke ved hånden, så kan du finde foreningens forslag til professionsidealer på www.dlf.org
Den, der tier, samtykker, hedder det - men lidt debat ville ikke være af vejen.
Lotte Lange
medlem af DLF's hovedstyrelse