Undervisningsminister Ulla Tørnæs og De Konservatives uddannelsespolitiske ordfører Helle Sjelle er lodret uenige om den såkaldte meritlæreruddannelse.

Ulla Tørnæs vil indføre uddannelsen, så mennesker med relevant livserfaring i løbet af to år kan blive lærere i folkeskolen. Helle Sjelle mener, at den tredje model, som uddannelsen kaldes, bør skrottes hurtigst muligt.

'Det er et område, hvor vi står i modsætning til hinanden, og hvor vi er betydeligt mere enige med Socialdemokratiet', siger hun.

Den eneste konservative åbning på området drejer sig om, at partiet gerne vil være med til at indføre en ordning, så supertalenter kan få dispensation uden at have en relevant uddannelse.

De to partier forhandler i øjeblikket uddannelse på højtryk, fordi de gerne vil have et nyt grundlag parat, når regeringens første 100 dage udløber i begyndelsen af marts, og indholdet i regeringsgrundlaget skulle være på vej til at blive ført ud i livet.

Højtrykket skyldes, at forhandlingerne først begyndte for alvor, da Ulla Tørnæs kom tilbage fra sin barselsorlov, og at der er stor forskel på holdningerne.

Med hensyn til læreruddannelsen er man ganske vist enige om, at der kan indføres en kortere uddannelse for mennesker med for eksempel en bacheloruddannelse, men man er som nævnt uenige om, hvorvidt der skal indføres en kort uddannelse for folk med andre kvalifikationer i form af livserfaring.

Folkeskolens fremtid er man også uenige om. Venstre går ind for en decentral udvikling, hvor kommunerne får lov til at bestemme mere. Venstre vil således give dem afgørende indflydelse med hensyn til bygninger og undervisningsmaterialer. Partiet vil også lade skolebestyrelserne få større magt, end de har i dag.

Centralisme og decentralisme

De Konservative står for en mere centralistisk linje, hvor man vægter det fælles, så børn lærer det samme, uanset hvor de bor i landet, og så der er sikkerhed for, at den faglige opstramning, som partiet lægger meget vægt på, bliver gennemført overalt.

Partiet er bundet af folkeskoleforliget, som man formelt tiltrådte, kort efter at regeringen blev dannet sidste år, men man er ikke mere bundet, end at man er parat til at slås for sine synspunkter.

'I første omgang gælder det om, at Venstre og De Konservative bliver enige. I næste omgang skal vi så opnå fodslag i hele forligskredsen. Det sidste tror jeg ikke bliver så vanskeligt, da vi har meget til fælles med andre partiers synspunkter', siger Helle Sjelle.

Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech mener ikke, der er realiteter bag uenighederne. De Konservative har betingelsesløst tilsluttet sig folkeskoleforliget og forliget om læreruddannelsen. Derfor er partiet bundet af de holdninger, der ligger til grund herfor.

'Det kan godt være, at De Konservative udadtil markerer, at der er uenigheder, men indadtil er de bundet af de to forlig. Det vil for læreruddannelsens vedkommende sige, at de har sagt ja til, at man arbejder videre med en tillægsuddannelse, der bygger oven på folks kompetencer. Med hensyn til folkeskoleloven er der realistisk set ikke tilslutning til en mere centralistisk linje blandt partierne bag forliget', siger hun.

Jan Kaare er freelancejournalist