Dygtige klassekammerater. Lærere med linjefag. Faste regler for, hvordan man opfører sig. Et fornuftigt forhold til lærerne. Omkring 600 elever på en skole, der har stor frihed til selv at tilrettelægge undervisningen.

Sådan lyder de seks faktorer, der har størst betydning for, om danske elever bliver fagligt dygtige eller ej, fastslår professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Niels Egelund var med til at foretage den store internationale undersøgelse af elevers kompetencer og færdigheder, OECD's Pisa-undersøgelse. I den forbindelse har han været med til at analysere sammenhængen mellem de danske elevers faglige præstationer og en række baggrundsoplysninger, og det viser sig, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes kunnen på den ene side og skolens størrelse, skolens oplevelse af frihed, lærernes uddannelse, kammeraternes niveau, det disciplinære miljø og lærer-elevrelationen på den anden.

Ghetto Danmark

Undersøgelsen viser, at fagligt niveau smitter, siger Niels Egelund. Går man i klasse med mange dygtige elever, bliver man stimuleret og dermed dygtigere, end man ellers ville være blevet. Går man - omvendt - i en fagligt svag klasse, er der stor sandsynlighed for, at man ikke udnytter sit faglige potentiale fuldt ud.

Sammenhængen giver et særligt problem i Danmark, mener han. Vores byplanlægning begrænser nemlig den sociale spredning. Vi klumper os sammen i ghettoer. Sociale boligkvarterer lægges i ét hjørne af kommunen, villakvarterer i et andet, og det slår igennem på skolernes faglige resultater. Elever fra bogligt svage miljøer kommer sammen med andre i samme situation og omvendt.

'Det er', siger Niels Egelund, 'en del af forklaringen på, at den danske skole er så dårlig til at bryde den sociale arv. Familiens socio-økonomiske forhold forklarer knap to tredjedele af den danske elevs faglige præstationer. Det kan blandt andet skyldes den dårlige sociale spredning i byerne'.

Derfor er det også helt hen i vejret at offentliggøre skolernes karaktergennemsnit, mener han.

'Karaktererne fortæller væsentligt mere om forældrenes sociale baggrund end om lærernes pædagogiske evner', siger han.

'Når man offentliggør karakterer, tegner man et billede af familierne, ikke af skolen'.

Uddannelse virker

Den danske folkeskole er på rette spor inden for flere af de seks faktorer, som har betydning for elevernes faglige præstationer, mener han.

Den enkelte skole har udstrakt frihed, og det er godt. Der er nemlig en positiv statistisk sammenhæng mellem skolens oplevelse af frihed og elevernes præstationer.

'Pisa-resultaterne taler imod en centralt styret folkeskole'.

'Elevpræstationerne er bedre, når skolen og lærerne oplever frihed', siger Niels Egelund.

Også når det handler om læreruddannelse, går det den rette vej i Danmark. Den nye læreruddannelse lægger op til, at flere lærere skal undervise i deres linjefag, og Pisa-undersøgelsen dokumenterer, at det er en god ide. Der er nemlig en statistisk klar sammenhæng mellem læreres uddannelsesniveau og elevens præstationer.

Omvendt kan der ikke spores nogen sammenhæng mellem lærerens efter- og videreuddannelse og elevens faglige præstationer. Af det kan man dog ikke slutte, at efteruddannelsespengene er dårligt givet ud. Forklaringen kan jo være, at efteruddannelse blandt andet gives til lærere, der ikke er ajour med den faglige udvikling.

Sammenhængen mellem læreruddannelse og elevpræstation er så klar, at man burde tage enhedslæreren op til overvejelse, mener Niels Egelund.

'Måske skulle man bryde skoleforløbet op i blokke, så den enkelte lærer bliver ansvarlig for et mindre område. Det vil give større faglig ekspertise og dermed også bedre elevpræstationer. Men man vil også miste noget af det, enhedslæreren kan', siger han.

Småt er ikke altid godt

Når man bygger skoler, er det ikke nok at overveje, hvor man lægger dem; man skal også tænke over, hvor store de skal være.

I Danmark har skoler med omkring 600 elever de bedste resultater. Det skyldes ifølge professoren, at man skal op på en vis størrelse for at udnytte lærernes uddannelse og fagspredning optimalt.

'Skolerne kan blive så små, at lærerne ikke får mulighed for at undervise i deres linjefag', siger han.

'Kun på den måde kan vi forklare sammenhængen mellem skolestørrelse og elevpræstation'.

Forholdet mellem danske elever og deres lærere er positivt. Eleverne oplever, at læreren er fair, engageret og interesseret i dem, og det fremmer deres faglige udvikling og motivation. Her står den danske skole altså rigtig godt. Til gengæld bør lærerne arbejde mere med det disciplinære miljø, mener Niels Egelund. Danske og norske elever er mere larmende og urolige end andre i undersøgelsen, og det svækker deres udbytte.

'Lærerteam og -kollegier burde overveje at lægge fælles regler for normer og adfærd i klassen'.

Han understreger, at man godt kan have et fornuftigt elev-lærer-forhold, samtidig med at der er et godt disciplinært miljø i klassen.

'Jeg tror faktisk, at det er nemmere at opbygge en positiv relation, hvis der er faste regler og normer i klassen. Men det er klart, at eleverne skal være med til at diskutere og fastlægge rammerne. De skal ikke have reglerne trukket ned over hovedet', siger han.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Det nytter

I den danske del af OECD's Pisa-rapport indkredser forskerne en række faktorer, der har betydning for elevernes faglige præstationer. De afgørende faktorer er:

¡Lærernes uddannelsesniveau. Når lærerne underviser i deres linjefag, bliver eleverne dygtigere. Der er en klar positiv sammenhæng mellem læreruddannelse og elevpræstation. Omvendt kan forskerne ikke spore nogen sammenhæng mellem lærernes efteruddannelse og elevernes præstationer.

¡Store skoler. Store skoler giver bedre elevpræstationer end små. I Danmark er den optimale skolestørrelse omkring 600 elever.

¡Frie skoler. På skoler, der oplever, at de har stor autonomi, klarer eleverne sig bedst.

¡Gode elev-lærer-relationer. Eleverne lærer mere af lærere, som interesserer sig for dem, som er fair, og som giver dem god og konkret respons.

¡Dygtige klassekammerater. Det er vigtigt at gå i en klasse med dygtige elever. Klasser med mange dygtige elever stimulerer dem, der har det svært, så de klarer sig bedre, end de ellers ville have gjort. Omvendt er det svært at udvikle sit faglige potentiale i klasser med mange svage elever.

¡God disciplin. Klasser, der har faste aftaler om, hvordan man opfører sig, og hvad man skal, klarer sig bedre end andre.

(Kilde: Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet)