Lærerne skal spænde livremmen op og knappe selerne af, hvis de vil have indflydelse på Ny Løn.

Det mener arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen.

Sammen med to andre forskerhold er hun i øjeblikket i gang med at færdiggøre den hidtil mest omfattende undersøgelse af Ny Løn, som er det lønsystem, der netop nu splitter arbejdsgivere og lønmodtagere på det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked.

Helt præcist er det antallet af kroner, der skal sættes af til lokale forhandlinger, der splitter parterne. Arbejdsgiverne ønsker at sætte et par og tyve procent af lønstigningerne af til lokale lønforhandlinger, mens lønmodtagerne kun vil gå med til de 14 procent, som blev sat af ved overenskomsten i 1999.

'Men der er ikke enighed blandt lønmodtagerne. Lærerne er dem, der mest voldsomt sætter bremserne i over for de lokale lønforhandlinger. Det er, som om de tænker, vi må hellere gå med livrem og seler, for ellers skal vi ud og kæmpe i 275 kommuner, og så ved man aldrig, hvor galt det kan gå', siger Dorthe Pedersen.

Lønsystemet er skabt sådan, at det er den enkelte kommune, der bestemmer, hvor mange penge der skal forhandles lokalt. Men fordi kommunerne er økonomisk pressede, vil det være samfundsøkonomisk uansvarligt, hvis de bruger mere end de lønstigninger på 7,5 procent, som er aftalt på det statslige område. Derfor er de meget interesserede i, at der ved de centrale forhandlinger bliver levnet plads til, at en del af lønudviklingen kan skabes lokalt gennem det nye lønsytem.

Lærerne på den anden side har dårlige oplevelser med systemet. De mener, kommunerne er for langsomme, at de skjuler lønoplysninger, og at systemet slet ikke passer til lærerne.

Lærerne skal kræve mere

'Lærerne er en meget homogen gruppe. Der er ikke meget specialisering og hierarki. Lærerne vil have fælles regler, hvor de bakker op om kaldet. Til det har jeg før sagt, det er synd, at sygeplejerskerne har begravet Florence Nightingale. De skulle hellere have pakket hende ind og givet hende til lærerne', siger Dorthe Pedersen.

Dorthe Pedersen mener, at lærernes negative holdning til at give den enkelte løn efter funktioner, kvalifikationer og resultater ikke har store overlevelsesmuligheder.

'Mit råd til lærerne er, at de skal være bevidste om, at Ny Løn ikke behøver at betyde det samme lønsystem for lærere som for ansatte i en kommunal forsyningsvirksomhed. Lærerne burde gå offensivt ind i lønsystemet og udvik-le et system, der bakker op om de idealer, der ligger i F2000 og folkeskoleloven'.

'De ville få mere definitionsmagt på, hvad hele lønsystemet går ud på, hvis de kunne være lidt mere visionære omkring det. Så kunne det være dem, der kom foran, frem for at begrave sig i millimeterdemokratiet og millimetermålingen af timer og minutter'.

Dorthe Pedersen ved godt, at der er røster i Lærerforeningen, som vil sige, at det er umuligt at skabe et lønsystem, der passer til folkeskolen, når nu kommunerne trækker lønforhandlinger i langdrag og ikke viser interesse for visionære udviklingstanker.

'Det bliver ikke let. Det kræver virkelig noget. I stedet for at holde fast i livremmen og selerne skal man ud og argumentere og dokumentere, at et lønsystem skal udvikles ud fra lærernes idealer. Der skal en stor indsats til fra en faglig organisation, når kampen skal tages 275 steder', siger Dorthe Pedersen.

Hold på medlemmerne

Mangel på jobansøgninger til de opslåede stillinger kan mærkes i udkantskommunerne. Blandt andet på sundhedsområdet er der tegn på, at amter og kommuner kommer til at mangle arbejdskraft. Den tendens kan få Dorthe Pedersen til at frygte, at Danmark bliver delt op i A-, B- og C-regioner.

'Der bliver krig om den kvalificerede arbejdskraft. Det vil sige, at de gode hurtigt shopper videre til der, hvor der er udviklingsmuligheder. De mest udviklingsorienterede vil søge derhen, hvor der er de bedste job og muligheder. Her er der fare for, at centerområder og store kommuner kan udkonkurrere mindre kommuner', siger Dorthe Pedersen.

Hun mener, at denne tendens først for alvor får betydning for lærerne senere.

'Jeg tror, at det får betydning for den næste generation af lærere. De tror ikke, at alle behøver at være ens. De går ud og leder efter de spændende projekter og den pædagogiske udvikling. De er en del af en stærkere drivkraft, der går i retning af, at vi begynder at måle hinanden på personlige kompetencer i forbindelse med Ny Løn'.

På længere sigt mener hun, at der vil komme et stigende pres fra Lærerforeningens medlemmer om, at de godt kunne tænke sig, at lønnen kunne tilpasses de udviklingsprojekter, der er lokalt.

'Det kan i stigende grad blive sådan, at medlemmerne kan føle, at den faglige organisation er en klods om benet. Hvis man lokalt er blevet enige om et projekt, som man vil bakke op om og give løn for, er det pludselig fagforeningen, der bliver den rigide regelbureaukrat. I dag er det eksempelvis kun lærerne, der kan finde på at sige nej til løn. Hellere et nej end at opleve, at nogle får noget, andre ikke får', siger Dorthe Pedersen.

'Sygeplejerskerne, som er vant til en større grad af specialisering og mere hierarkisk indrettede arbejdspladser, er mere åbne for at samle guldet op på gaden. Prisen er, at de accepterer intern differentiering i gruppen. Der ligger ikke så mange penge i det, men det giver en større grad af fleksibilitet - og fleksibilitet bliver nødvendig på lærerområdet, fordi der bliver større og større forskel på skolerne'.

Ingen let løsning

Dorthe Pedersen tror ikke, at arbejdsgivernes og lønmodtagernes topforhandlere står over for at nå til enighed i de løbende overenskomstforhandlinger.

'Jeg tror, det er kørt rimeligt fast. Det er en splittelse, man har forventet, siden Ny Løn blev indført. Jeg tror, arbejdsgiverne bliver nødt til at give sig. For statsforliget bakker dem ikke op. De har ikke trumfet et nyt lønsystem igennem. Det havde den nye regering ikke mod på. De fleste fagforbund kan ikke leve med, at der ikke bliver lige så store generelle lønstigninger, som der er i staten', mener Dorthe Pedersen.

Hun mener, at selv om knuden omkring de generelle forhandlinger bliver løst, kan der stadig opstå ballade på de specielle områder.

'Selv om topforhandlerne løser problemerne, tror jeg stadig, der kan komme konflikt hos enkeltgrupper. Og det er slet ikke usandsynligt, at en af dem er lærerne'.