Beslutningerne kommer tættere på den enkelte skole, lyder det fra mange politikere, når de skal forklare, hvorfor de decentraliserer skolevæsenet. Men ofte betyder det, at de bare flytter opgaver fra forvaltningen og lægger dem ud på den enkelte skole. Og så drukner skolelederne i administration.

Den udvikling har Claes Solborg Pedersen ikke lyst til at være med i. Han har fået orlov fra sit job som leder af Heldagsskolen Ellekilde i Ishøj, blandt andet fordi han er blevet træt af at skulle bruge så stor en del af sin tid på at administrere. Han vil igen have et arbejdsliv med mere fokus på det faglige.

Claes Solborg Pedersen er den fjerde skoleleder inden for trekvart år, der offentligt melder ud, at han forlader sit job på grund af frustrerende arbejdsvilkår.

'En stor del af vores frirum til at lave kreative løsninger og aktiv personaleledelse bliver spist op af, at kommunen lægger flere og flere opgaver ud til os, som fører en masse administration og bureaukrati med sig, og som gør, at jeg bruger alt for lang tid foran computeren'.

For eksempel skal han sætte sig ind i fire overenskomster og lægge en masse energi i at forhandle relativt små løndele med medarbejdernes fagforeninger.

'På rådhuset sidder der folk, som ved meget mere om overenskomster og lønforhandlinger end mig. Alligevel sætter kommunen mig til at løse opgaven frem for at bruge mig til det, jeg er uddannet til, nemlig at være leder af skolens faglige udvikling'.

Skjulte besparelser

Problemet er, at decentralisering er blevet et mantra, som ingen stiller spørgsmål ved, mener Claes Solborg Pedersen. Derfor efterlyser han en indgående diskussion af fordele og ulemper ved at decentralisere.

'I stedet for at tage det for givet bør vi se på, hvad der er af plusser og minusser for politikere, forvaltning, ledere og medarbejdere. Vi må se på, hvilke værdier der er i at decentralisere. Hvis det så viser sig, vi gerne vil have decentralisering, bliver kommunerne nødt til at styrke den administrative funktion på skolerne', siger den 55-årige skoleleder.

Hvis ikke man vejer fordele og ulemper ved decentralisering op mod hinanden, kan man let få den tanke, at politikerne bruger decentralisering som en måde at skjule besparelser på, mener Claes Solborg Pedersen.

'Hvis en enkelt skoleleder peger på et behov, er det let for politikerne at svare, at det må han klare inden for sit eget budget. En forvaltning taler med større tyngde over for politikerne, hvis den stadig har et ansvar for, at opgaverne bliver løst'.

I de senere år har mange kommuner decentraliseret deres skolevæsener. Spørgsmålet er, om udviklingen er til at ændre.

'Decentralisering er som en bølge, der er kommet ind med tidevandet, så på et tidspunkt må den trække sig tilbage igen. Spørgsmålet er, hvor meget ravage den når at lave, hvis vi ikke hjælper den med at trække sig tilbage', siger Claes Solborg Pedersen, der fortsætter som selvstændig konsulent.

Henrik Stanek er freelancejournalist