Den amerikanske psykolog Howard Gardner er aktuel i dansk skoledebat, fordi han klart understreger risikoen ved standardiserede testsystemer, som man bruger i USA. Problemet er, at de trækker undervisningen i retning af at lære eleverne at løse den type opgaver, der kan udtrykkes i tal i en test, typisk faktaindlæring.

Det mener lektor i pædagogik ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet, Per Fibæk Laursen, som har fulgt Howard Gardner og hans teorier i en årrække. Per Fibæk Laursen har blandt andet stået for den første danske udgivelse om Howard Gardner, en dansk antologi med dele af hans bøger og artikler.

'I Danmark har vi hidtil været forskånet for den fiksering på eksaminer og test, som man kender fra en stor del af verden. Man kan dog frygte, at vi kan være på vej ind i den testbølge som i USA. Derfor bør vi lytte til den advarsel mod store standardiserede testbatterier, som Gardner kommer med', mener Per Fibæk Laursen.

Howard Gardner lægger op til, at det vigtigste ved undervisning er, at eleverne opnår en dybereliggende forståelse, som sætter dem i stand til at løse nye opgaver ved at bruge de metoder, de har lært. Ikke, at de kan reproducere fakta.

'Der er mange undersøgelser, som viser, at eleverne kun husker facts overfladisk og ikke har fået rettet op på misforståelser og forudfattede meninger', siger Per Fibæk Laursen. Derfor bør undervisningen stræbe mod at give eleverne en dybere forståelse, som ikke kan testes i gængse test.

Gardner er dog på ingen måde imod evaluering, understreger Per Fibæk Laursen.

'Det er en pointe, som ofte går tabt i den danske debat, fordi vi tænker meget firkantet ind i en progressiv-konservativ modsætning. Mange forestiller sig, at hvis man er imod test, synes man også, det er i orden, at omverdenen og eleverne får lov at svæve i uvidenhed om, hvorvidt de lærer noget'.

Men Howard Gardner lader sig ikke placere i den modsætning.

'Han mener bestemt, at elever, lærere og forældre skal vide, hvordan det går med elevernes indlæring. Han taler blot for, at man bruger en anden måde at evaluere på end test. For eksempel den metode - som også er på vej mange steder i Danmark - at eleverne samler dele af deres arbejde i en portefølje, hvor de selv og andre kan se deres fremskridt. Blandt andet har man set, at eleverne skriver små anmeldelser af bøger i forskellig sværhedsgrad. Så kan man følge udviklingen'.

Gardner mener, at man skal teste elevernes forståelse ved at lade dem løse problemer eller anvende deres forståelse på nye problemstillinger.

'Det er vel den eneste måde, man kan teste forståelse. For man kan jo ikke se ind i hjernen og opdage, hvad der er sket. Her indvender nogle, at en testning af elevernes adfærd, når de løser problemer, er en ren behavioristisk tilgang - noget, som Gardner ellers tager afstand fra. Jeg synes ikke, at det er så vigtigt. Det handler om at finde en måde, hvorpå man kan evaluere, om eleverne har opnået forståelse', mener Per Fibæk.

Gardner udtrykker det på den måde, at faglig forståelse - viden om de faglige discipliner - er skolens formål. Det synspunkt lader sig ikke forstå i en simpel progressiv-konservativ modsætning, fremhæver Per Fibæk.

Boglig eller på bistand

Ud over debatten om test mener Per Fibæk Laursen, at vi i Danmark kan lære meget af Howard Gardners ideer til, hvordan man kan bruge mange tilgange til undervisningen ved at tage udgangspunkt i forskellige af de otte intelligenstyper, Gardner opererer med. Man kan tage hul på et emne ved at bruge musik, sport, teater, kunst eller natur og naturligvis de logisk-sproglige tilgange.

'Det er efter min mening det vigtigste i Howard Gardners teori. Vi burde gøre det meget mere her i Danmark. Mange tilgange kan lette en forståelse af emnet. Det kan også bidrage til undervisningsdifferentiering, fordi de enkelte kan finde den tilgang, der passer bedst til deres måde at lære på', mener Per Fibæk Laursen.

Han tilføjer, at de forskellige tilgange til et emne kan anvendes, uanset om man giver Howard Gardner ret i, at der findes otte forskellige intelligenser i strikt forstand - eller om der blot er tale om at udvide intelligensbegrebet og udnævne for eksempel et musikalsk talent til at være en intelligens.

'For det er noget af den kritik, der er rejst mod Howard Gardner af intelligens-forskere, at der ikke er tale om forskellige intelligenser, men derimod intelligens plus nogle talenter. Set fra et praktisk-pædagogisk synspunkt er det lige meget. For ideen om at bruge de mange tilgange er god under alle omstændigheder'.

Selv mener han, at en anden indvending mod Howard Gardners teori og heraf udledte undervisningsforslag er mere alvorlig:

'Gardner siger jo, at man skal arbejde ud fra elevernes styrkesider. Hvis de for eksempel er gode til musik eller boldspil, skal man styrke det. Man skal lade eleverne udvikle sig der, hvor de er stærke. Men det var Anne Knudsen fra Weekendavisen, som skrev en artikel, der havde pointen: Enten er man boglig, eller også er man på bistand. Sådan er det i vores samfund. Man kan frygte, at hvis man udelukkende ruster eleverne der, hvor deres styrker i forvejen ligger, kommer man til at underbetone den boglige del af indlæringen for dem, som har svært ved netop det. Og spørgsmålet er så, hvordan de klarer sig bagefter i et bogligt samfund'.

Men han skynder sig at tilføje, at Gardner sikkert vil indvende, at man skal bruge styrkesiderne til at gå videre også ad den boglige vej. Alligevel frygter Per Fibæk Laursen, om det er tilstrækkeligt til at klare sig i dagens samfund.

Lærer- eller elevstyret undervisning

En anden kritik af Howard Gardners teori er, at den tager udgangspunkt i en lærerstyret undervisning.

'Det er rigtigt, at det er, som om Gardner ikke tænker på en skole, som er fundamentalt anderledes end den lærerstyrede amerikanske. Derfor taler han for eksempel meget om de misforståelser, som eleverne tager med sig fra barndommen - og aldrig får udryddet i skoletiden, selv om de får undervisning i det relevante emne', siger Per Fibæk Laursen. Men hvis det for eksempel er meget elevstyret undervisning, opstår der nogle andre problemer med de medbragte forudfattede meninger og misforståelser.

'Howard Gardner tager ikke stilling til problemer, som opstår, når man forsøger at lave undervisning, som er elevstyret'.

'Jeg fulgte for eksempel en klasse i en skole i Hornbæk, hvor man forsøgte at lade elevernes nysgerrighed styre emnevalget. Det var en rejse omkring jorden, og eleverne valgte så selv, hvad de ville fokusere på undervejs. Resultatet var, at de sporede sig ind på områder, som de kendte i forvejen, drengene for eksempel fodbold og sport. De fik ikke udfordret de forståelser og misforståelser, som de havde i forvejen, fordi de simpelthen valgte udenom. Det opdagede lærerne, og så begyndte de at styre mere'.

Men den type problemstillinger mangler i Howard Gardners teori.

Alt i alt er Howard Gardners teori dog stærk, fordi den repræsenterer en helhed af forskning og praktisk anvendelse.

'Der er mange psykologiske ideer og opfattelser, som ikke har meget at sige til praksis i dag. Howard Gardners teori har den væsentlige kvalitet, at den sikrer en holdbar teori, der bygger på en korrekt opfattelse af menneskelig tænkning og læring. Samtidig med at det er funderet i eksperimenter og udviklingsarbejder'.

Per Fibæk Laursen mener, at teorien om de mange intelligenser har inspireret til mange forsøg og undervisning i Danmark - og i det hele taget passer godt til den danske folkeskole. Men så vidt han ved, er det kun en enkelt kommune, Billund, som direkte har vedtaget at bygge skolevæsenet op omkring Howard Gardners teori.

Det er en pointe, som ofte går tabt i den danske debat, fordi vi tænker meget firkantet ind i en progressiv-konservativ modsætning