Lærerbod til vurdering

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Boden på 100.000 kroner, som Lærernes Centralorganisation (LC) blev idømt af Den Kommunale Tjenestemandsret for at have draget tjenestemænd ind i konfliktforberedelsen i foråret 1995, skal nu til vurdering hos FN's arbejdsmarkedsorganisation ILO (omtalt i Folkeskolen nummer fem).

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) vil nu udarbejde et juridisk responsum til vurdering af, om afgørelsen fra Den Kommunale Tjenestemandsret stemmer overens med ILO's konventioner.

FTF vurderer, at ILO's særlige ekspertkomité vil tage afstand fra det tilsyneladende totale forbud i Danmark mod, at tjenestemænd deltager i kollektive kampskridt overhovedet - altså selv en blokade, står der i FTF Information nummer 126.