Hvad kræver en strejke blandt offentligt ansatte, og hvordan står lærerne, hvis de melder sig ud af forhandlingsfællesskabet omkring overenskomsten med de øvrige lønmodtagere i kommunerne (KTO)? Formanden for organisationsudvalget i DLF, Karsten Holst, er af Folkeskolen blevet bedt om at svare på en række spørgsmål.

DLF's organisationskontor står for forberedelserne til urafstemning og eventuel konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Hvad er fordele og ulemper i at forhandle og indgå et forlig med arbejdsgiverne sammen med de andre kommunalt ansatte?

- Det giver mere styrke over for arbejdsgiverne, når vi er 620.000 sammen. For lærerne er det bedre at være med og påvirke resultatet i en retning, som vi kan lide, end at stå udenfor.

Det kunne vi se helt aktuelt i forhandlingerne om ordningen med decentral løn. Vi vil gerne holde den decentrale løn så langt nede som muligt, helst have den afskaffet. Arbejdsgiverne ønskede, at kommunerne skulle have mulighed for at bruge to procent af lønsummen til decentral løn. De øvrige organisationer og arbejdsgiverne enedes om 1,0 procent. Men efter seje forhandlinger - og en alliance med pædagogerne i BUPL (Forbundet for Pædagoger og klubfolk) - lykkedes det Anni Herfort at nå ned på 0,9.

Men med 61 organisationer, som skal blive enige med arbejdsgiverne, er der en lang række kompromisser. Derfor kan det være svært for folk uden for de snævre forhandlingscirkler at se, hvordan lærernes krav har sat sit præg på resultatet.

Hvad er fordele og ulemper ved at stå alene?

- Det ligger lidt i det, jeg lige har sagt. Fordelen vil være, at det er lettere at melde rent ud, når man ikke skal tage hensyn til andre.

Men det er så også den eneste fordel.

For hvis vi er de eneste, som står udenfor, vil arbejdsgiverne forhandle med de øvrige først. Og så vil det være svært for os at komme bagefter og forhandle os frem til noget, som er bedre.

Hvad nu, hvis det går ligesom i 1995: Hovedstyrelsen godkender et resultat, men medlemmerne stemmer nej ved urafstemningen?

- Det kommer simpelthen ikke til at ske. Det ville være en katastrofe. Hvis det ikke lykkes at få et resultat, som hovedstyrelsen tror på, at et stort flertal af medlemmerne vil sige ja til, vil hovedstyrelsen hellere selv sige nej. Det bliver ikke som i 1995, hvor der stod en delt hovedstyrelse bag at anbefale et ja.

Det ville være en katastrofe af flere grunde. Medlemmerne vil miste tilliden til foreningen. Foreningens ledelse vil miste troen på, at de ved, hvad medlemmerne ønsker, og derfor blive usikre på, hvad de skal gøre. Og arbejdsgiverne vil miste troen på, at man kan lave aftaler med DLF, som medlemmerne vil godkende. Alt det svækker foreningens autoritet, som det enkelte medlem har brug for, når der skal forhandles med arbejdsgiverne, og når DLF skal fremføre lærernes synspunkter i samfundsdebatten.

Hvad kræver en konflikt?

- For at vinde en konflikt skal medlemmerne være enige om et konflikttema, noget, som alle synes er værd at strejke for. I år kunne det for eksempel være, hvis arbejdsgiverne forsøger at sætte forberedelsesfaktoren ned - eller hvis vi havde mistet aftaleretten på decentral løn, så kommunerne selv kunne dele penge ud, uden at det skulle godkendes af DLF.

Men vi skal også have et tema, som har bred sympati i offentligheden. Børnenes forældre og andre vælgere i kommunerne skal synes, at vores konflikt er rimelig, og bakke os op i at lægge pres på politikerne, siger Karsten Holst.hbj