Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bent Haller og Lars-Henrik Olsen er de to forfattere, som Danmarks Skolebibliotekarforenings Landsstyrelse har indstillet som kandidater til Nordisk Børnebogspris 1997. Prisen uddeles af Nordisk Skolebibliotekarforening.
På Bog-Forum i København sidste år blev Bent Haller også belønnet. Her modtog han 'Skriverprisen' - Undervisningsministeriets pris for forfattere, der skriver læsevenligt. Han fik prisen for bogen 'En ægtemand'. Om Bent Haller skal have flere hædersbevisninger, vil vise sig den 27. juni, hvor Nordisk Børnebogspris 1997 overrækkes.