Slutløn på skalatrin 40, højere begyndelsesløn og muligheder for lokalt at aftale klækkelige løntillæg med fuld pensionsdækning.

Sådan lød nogle af de forjættende bud på muligheder, hvis lærerne ville stemme ja til hurtigt at opgive det nuværende lønsystem, hvor det mest positive er, at anciennitetsstigningen gælder alle. Men hvor det negative er, at lærerne 'automatisk' også har oparbejdet et løntab på 20-30 procent i forhold til sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked.

Nej, nej, nej, lød det fra kritikerne. Livslønnen vil langtfra være sikret, lønoprykningen vil kun være 'halvautomatisk', der vil blive store forskelle fra kommune til kommune, og arbejdsgivernes forslag vil ramme bestræbelserne på at bevare 'den fælles folkeskole'.

Hele fredagen i sidste uge var DLF's hovedstyrelse samlet for at vurdere mulighederne i de såkaldt 'specielle forhandlinger' - de forhandlinger, som drejer sig om børnehaveklasseledernes, lærernes og skoleledernes forhold, og som forløber parallelt med de generelle forhandlinger for alle kommunalt ansatte.

De specielle forhandlinger skulle fortsætte i weekenden, og Anni Herfort og det store hold af tekniske forhandlere havde derfor brug for hovedstyrelsens præcisering af, om man måtte gå videre og - i givet fald - hvor der skulle stås fast, og hvor der kunne gås på kompromis.

Hovedpunktet var en skitse til reform af lønaftalen, og drøftelsen foregik efter en mundtlig redegørelse fra Anni Herfort og sekretariatschef Max Haugaard Nielsen fra Lærernes Centralorganisation.

Diskussion blev lang - og kan ikke refereres, da disse linier også læses af arbejdsgiverne. Vurderingerne gik fra 'uspiseligt' til 'der er musik i modellen':

- Jeg fatter sådan set ikke, at vi skal se på det her papir, for hvis vi siger ja til noget, der bare ligner det, så vil vi være langt ude over kongresbeslutningen, lød det i den ene ende.

- Selvfølgelig skal vi se på mulighederne, svarede en anden.

- Det drejer sig ikke om at sige ja eller nej. Spørgsmålet er, om skitsen kan gøres bedre, og om der kan findes tid nok til medlemsdiskussionen.

- Skitsen er ikke god nok. Endnu. Men det afgørende er, at vi skal sige ja til en ny lønform. Ellers står vi til tærsk fra medlemmerne om tre-fire år, når de ser hvordan HK'ere (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark) og pædagoger rager penge til sig, fordi de turde gå over. Så sidder vi tilbage med decentral løn som nu - og uden de rabattilbud, som de andre har fået, fordi de var hurtige.

Meningerne var altså delte. Men der var bred enighed om, at de overenskomstansatte på de mellemste løntrin skulle sikres bedre, og om, at begyndelseslønnen skulle højere op. Udspillene til kvalifikationsløn var heller ikke gode og præcise nok. Livslønnen så ikke ud til at være tilstrækkeligt sikret, ligesom man savnede svar på en række andre vigtige spørgsmål.

Men - og her var der 100 procents enighed - uanset om man måtte kunne presse arbejdsgiverne, ville det ikke være nok. Der skal også være tid til en grundig medlemsdebat.

Dér sluttede hovedstyrelsen sent fredag aften, og dér begyndte forhandlerne lørdag formiddag.

Og meget anderledes så situationen ikke ud, da hovedstyrelsen fik en situationsrapport mandag formiddag.

Men ingen ønskede at kommentere mulighederne ud over at sige, at parterne fortsat stod langt fra hinanden, da de skiltes søndag morgen.