Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Frederiksborg Amt får en række skoleklasser i løbet af året lejlighed til at bygge på Børnenes Fantasiby. Det er en modelby i størrelsesforholdet 1:20, bygget i vejrbestandige materialer.
Det er lederen af Børnekulturcentret i Helsingør, Ingelise Andersen, der har fået ideen til projektet, der er en del af Kulturbyåret.
Frem til november vil fantasibyen turnere i Frederiksborg Amt, og hvert sted vil kunstneren Ebbe Laurs Sørensen stå parat med en kollega og to arkitekter for at hjælpe børnene med at planlægge, tegne og bygge videre på byen. Fra den 24. maj til den 23. juni kan byen ses på den internationale bomesse på Egebjerggård i Ballerup.
Oplysninger om, hvor fantasibyen er resten af året, kan fås gennem Børnekulturcentret på telefon 4926 0014.