Børn og tv-vold

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er udsigt til, at forældre inden for overskuelig tid får mulighed for at kontrollere, hvad deres børn ser i fjernsynet.

I forrige uge vedtog Europa-Parlamentet, at alle film, der indeholder scener, som kan være skadelige for børn, skal inddeles i fire kategorier. Samtidig skal nye tv-apparater udstyres med en dekoder, der gør det muligt for forældrene at bestemme, hvilke kategorier forældrene vil forbyde deres børn at se.

Noget lignende er på vej i USA, hvor præsident Clinton flere gange har udtrykt sin bekymring over de voldelige scener i mange film, mens vicepræsident Al Gores kone, Tipper, ligefrem er med i en komité af politikerkoner, der arbejder på at få forbudt kunstneriske frembringelser med seksuelle, voldelige eller blasfemiske udtryk.