Højskolesangbogen skal revideres

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkehøjskolernes Forening inviterer nu alle danskere til at komme med bud på, hvilke sange der skal være med i den nye udgave af Højskolesangbogen, der udgives i 2020.

»Højskolesangbogen skal ikke figurere som et åndeligt frilandsmuseum, der minder os om et stykke betydningsfuld 1800-talskultur. Den skal og må være udtryk for en lyslevende og vågen kultur. Når man redigerer Højskolesangbogen, er kunststykket at kombinere det gode gamle med det gode nye«, siger tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen, der er formand for det redaktionsudvalg, der i sidste ende beslutter, hvilke sange der kommer med i sangbogens 19. udgave.

Der er åbent for forslag fra 2. maj og fem måneder frem. Eneste krav er, at sangene skal have kvalitet og kunne fungere som fællessang.

Se mere på hojskolesangbogen.dk