Uroundersøgelse satte klasseledelse på dagsordenen

Læringsledelse, adfærdsledelse og klasseledelse er nye redskaber i lærerens værktøjskasse. Hvor kom de fra?

Offentliggjort

Om klasseledelse

Klasseledelse er en fælles betegnelse for:

1) Adfærdsledelse - ledelse af elevernes adfærd: Hvordanintervenerer man, når konflikter og uro opstår? Hvordan undgår man,at uro og konflikter overhovedet opstår?

2) Læringsledelse - ledelse af elevernes læring: Hvordan kan mangennem mål, metoder, evaluering og feedback lede elevens fagligelæring i den rigtige retning?

Som ny overordnet betegnelse i stedet for klasseledelse foreslårPeter Andersen undervisningsledelse. »Moderne undervisning foregårjo ikke kun i klassen, men også i grupper, værksteder ogprojekter«, siger han.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerens ledelse af eleverne i undervisningen er kommet højere og højere op på den pædagogiske dagsorden, ikke kun i Danmark, men i mange lande. Årsagen er først og fremmest problemer med uro i klassen.

Men begreberne er ikke klare endnu, påpeger Peter Andersen. Psykologiske og didaktiske kategorier bliver blandet sammen.

Adfærdsledelse er således en psykologisk kategori, mens læringsledelse er en didaktisk kategori.

Begrebet adfærdsledelse kom til Danmark fra USA for omkring ti år siden sammen med den såkaldte classroom management.

»Den konservative uddannelsesordfører Frank Dahlgaard havde i 1996 rejst en forespørgselsdebat om uro i skolen i Folketinget, der førte til uroundersøgelsen foretaget af Niels Egelund og Kim Foss Hansen i 1997. Det var første gang, der offentligt blev talt om uroproblemer i skolerne i Danmark«, siger Peter Andersen.

En af følgerne af uroundersøgelsen var, at det nu også blev legitimt for lærere at tale om uroproblemer, tilføjer han.

»Før det var der ingen lærere, der turde fortælle, at de havde problemer med urolige elever. For opfattelsen var, at så måtte der være noget i vejen med lærerens undervisning. Den var ikke motiverende nok«.

Men nu blev døren åbnet for klasseledelse, i første omgang mest som adfærdsledelse. Adfærdsledelsen skal dog suppleres af læringsledelsen, mener Peter Andersen.

Han er lige begyndt på et ph.d.-projekt om netop læringsledelse.

»Jeg vil koncentrere mig om læringsledelse. Eller mere præcist: Undervisningsledelse. Lærerens ledelse af undervisningen«, siger Peter Andersen.