Læreren tog sig tid

Det er vigtigt, at en lærer hurtigt får det at vide, hvis en far eller mor kommer i fængsel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var nogle ændringer i Josephines adfærd. Nogle anelser. Noget, hun havde sagt, der gjorde, at lærer Jesper Larsen sammen med en kollega valgte at kalde moderen til samtale på skolen.

»Det er ikke noget, man lærer om på seminariet. Det er aldrig blevet sagt, hvordan man håndterer en situation, hvor en elevs mor eller far kommer i fængsel. Men det var vigtigt for os, at moderen fortalte os det«, siger Jesper Larsen.

Det er første gang, at Jesper Larsen har oplevet, at en mor eller far blev fængslet. Han mener, at det er vigtigt, at læreren så hurtigt som muligt kender til elevens situation.

Tid til at snakke

I lang tid sagde Josephine i klassen, at hendes far arbejdede i Thailand. Men efter skole kunne hun snakke med Jesper om, hvordan hun virkelig havde det.

»Hun brugte mig meget til at tale med. Både når hun var glad, og når hun var ked af det. Når man har sådan en elev, er det vigtigt, at man giver sig ekstra tid til hende«.

Selv har han haft meget gavn af skolens to AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel).

»De er rigtig gode til det der. Josephine er ikke den eneste her på skolen, der har en mor eller far i fængsel. AKT-lærerne ved, hvad der skal gøres. Og så står man ikke alene med det. Man har nogle kompetente mennesker at dele det med«, siger Jesper Larsen.

Han mener, at skolerne med fordel kunne føje et stykke om forældre i fængsel til skolens sorgplaner.

»Hvis der var en række telefonnumre, så lærerne lynhurtigt kan se, hvem de kan ringe til, hvis man kommer i sådan en situation«.

Jesper Larsen kontaktede Dansk Røde Kors og var med til at få Josephine med i en gruppe med børn, hvis mor eller far er i fængsel.

»Hun er en stærk pige. Jeg tror, at gruppen betyder meget for hende«.

Accepteret løgn

Josephine havde fortalt, hvor hendes far var henne, til et par veninder. Da hun valgte at sige det til hele klassen, var der ingen, der begyndte at drille hende.

»Selv om hun løj i lang tid ved at sige, at hendes far var i Thailand, er der ingen, der har sagt noget til hende. Børnene forstod godt, hvorfor hun havde løjet. De kunne rumme hende«.

Under forløbet har Jesper Larsen ønsket, at han havde haft bedre mulighed for at kommunikere med faren. Det har han fået, da faren efter fire år kom ud af fængslet i efteråret.

»Jeg anede simpelthen ikke, hvordan jeg skulle kontakte ham. Jeg vidste ikke, om han fra fængslet kunne tage kontakt til mig, eller om det var forventet, at jeg tog kontakt til ham. Der har været episoder, hvor jeg gerne ville ringe til ham og bede ham ringe og snakke med Josephine«, siger Jesper Larsen.

Jesper Larsen er et opdigtet navn. Folkeskolen kender lærerens rigtige navn.

mbt@dlf.org