Skolen har et medansvar for at skabe forståelse, så man ikke træder på det, der er helligt for andre, var et af budskaberne til danskerne fra FN's generalsekretær Koffi Annan, da han sidste weekend blev interviewet i tv.

Også danske politikere mener, at skolen skal medvirke til at skabe forståelse.

»Krisen om Muhammed-tegningerne viser, at det er utroligt vigtigt, at vi kender til hinandens værdier, så vi forstår, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Derfor skal kristendomsfaget opprioriteres ved at blive prøvefag, og også gerne med flere timer. Jeg tror, det vil blive et af kernefagene, for det har stor betydning for integrationen«, siger Carina Christensen, De Konservative, der er formand for Folketingets uddannelsesudvalg.

Mere om Muhammed

Formand for Religionslærerforeningen, John Rydahl, hilser en opprioritering af kristendomsfaget velkommen, men han mener, at man bør gøre mere ud af undervisningen i islam.

»Der er helt klart behov for at styrke undervisningen i islam i folkeskolen. Der er via lovgivningen og Fælles Mål kommet stadig mindre fokus på undervisningen i de store religioner gennem de sidste ti år. Der er i dag krav om, at man skal undervise i det på de ældste klassetrin, men ikke længere en opfordring til, at man tager det ind tidligere. Det er en fejl«.

Carina Christensen er uenig.

»Når vi styrker faget som helhed, vil der også blive lidt mere undervisning i de andre religioner. Men jeg mener, at det er vigtigt, at børnene lærer om deres egen religion, før de skal begynde at reflektere over andres«.

Demokrati og medborgerkundskab

Seminarielektor ved Ribe Seminarium Hans Krab Koed ser ingen grund til, at man skal vente med at undervise i islam. Som borger i en global landsby er islam allerede en del af hverdagen selv for små børn.

»Når Bertel Haarder alligevel er i gang med en revision af faget, så synes jeg, at man bør begynde helt forfra med et religionsfag, og så skal man indføre et medborgerskabsfag, ligesom de har i for eksempel England. Der er behov for et fag, der giver forståelse for demokrati, hvor man arbejder med argumentation og forståelse af modpartens synspunkter og eventuelle ideologier. Og det skal hænge tæt sammen med religionsfaget, for religionen er en vigtig faktor i samfundet«.

Det radikale folketingsmedlem Naser Khader, som har taget initiativ til Demokratiske Muslimer, efterlyser også mere undervisning i islam, i forståelsen for demokrati og andre menneskers kultur i folkeskolen. Han mener, at børn og deres forældre har behov for at lære, hvordan de skal omgås andre med en anden kulturbaggrund, både i og uden for skolen.

»Man må opruste i forhold til viden om religioner og global etik, og det er meget vigtigt, at man giver børn og måske i særlig grad muslimske børn en demokratisk fingerspidsfornemmelse«.

Den demokratiske forståelse og tanken om et medborgerskabsfag tiltaler formanden for uddannelsesudvalget Carina Christensen.

»Jeg er meget positivt stemt over for et medborgerskabsfag, hvor man lærer, hvordan man lever med forskellige baggrunde under samme tag. Så man kan se, at det ikke betyder så meget, om man går med tørklæde eller spiser det samme til aftensmad«.

Undervisningsminister Bertel Haarder afviser ideen om et medborgerskabsfag, og Carina Christensen mener, at årsagen er, at det er blevet kædet sammen med religion. Hun vil derfor tage ideen op med ministeren igen, uden at religionen er inddraget.

- Løsningen på den nuværende krise og forebyggelsen af nye er dialog, kommunikation og forståelse for hinanden.

- Det er et spørgsmål om uddannelse og lederskab. Det starter i hjemmene, i skolerne fra lærerne og fra de politiske ledere. Vi har alle en rolle at spille. Alle er nødt til at arbejde på at få det budskab ud, og vi må opfordre børn og det generelle samfund til at forstå, at vi måske nok er forskellige, men at der ligger en styrke i forskelligheden. Vi kan være forskellige. Det er rigdommen i forskelligheden, der gør livet spændende.

FN's generalsekretær Koffi Annan i DR's »Søndagsmagasinet« den 12. februar