Undervisningsministeren ønsker at pålægge alle skoler at offentliggøre elevernes karaktergennemsnit på nettet. Derfor har hun sendt et nyt lovforslag til høring hos over 100 organisationer.

Forslaget 'Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.' skal gøre det nemt at sammenligne kvaliteten af uddannelser og skoler på nettet. Alle skoler skal lægge fagudbud, læseplaner, værdigrundlag, gennemførte evalueringer af undervisningen og gennemsnittet af elevernes afgangseksaminer på nettet.

Lovforslaget betyder dermed, at skoler og uddannelsesinstitutioner skal have en hjemmeside og løbende skal opdatere den - uden at der af den grund bliver sat ekstra kroner af til formålet.

Formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, tager afstand fra lovforslaget.

Han mener, at forslaget meget ensidigt fokuserer på de prøveforberedende fag og karakterer, og at det vil være skadeligt for den alsidige kvalitet i folkeskolen.

'Men det, vi er allermest bekymrede for, er, at begrebet selvevaluering, som er grundstenen i skolernes kvalitetsudvikling, nu skal lægges ud og bruges som måleinstrument. Det kan føre til, at skolerne dækker sig og ikke længere tør tale frit om deres svagheder', mener Jørgen Stampe.

Men undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) afviser kritikken.

'Jeg ser forslaget om gennemsigtighed og åbenhed som et dialogredskab til at udvikle folkeskolen. For at udvikle bliver man nødt til at kende niveauet'.

Lærernes værktøj

Det var forældres, elevers og læreres mulighed for at kræve bedre vilkår, som Ulla Tørnæs slog på, da hun som ny undervisningsminister forsvarede, at karaktergennemsnit skulle offentliggøres.

'Det handler ikke om at hænge nogen ud. Den nye åbenhed skal derimod kunne bruges af både lærere, forældre og elever. De skal kunne banke i bordet og sige: Her skal ekstra lærerkræfter, her skal strammes op. Lærere, skoleledere og skolebestyrelser skal kunne anvende det nye værktøj over for kommunalbestyrelsen og pege på problemerne', sagde Ulla Tørnæs dengang til Folkeskolen.

Hun mener, at hun med lovforslaget fremlægger et redskab, der kan opfylde det mål.

'Jeg har aldrig forestillet mig, at man valgte skole, ud fra hvad der står på nettet. Forslaget er et værktøj, som forældre, lærere og elever kan bruge til at se, hvor det går knap så godt, og efterspørge en indsats. Jeg håber, det kan øge kvaliteten i skolen', siger hun.

Jørgen Stampe mener, at forslaget er meget mangelfuldt. Der indgår nemlig ikke krav om, at skolerne også skal offentliggøre de økonomiske rammer, de arbejder under.

'Man er nødt til at fokusere på, hvad man realistisk kan. Og erfaringer fra Kommunernes Landsforening viser da også, at forældrene er meget interesserede i grundoplysninger som udgifter per elev, klassekvotienter, bygningsstandarder og andre faciliteter. Loven bør derfor kræve, at sådanne oplysninger kommer med, hvis man absolut vil vove sig ud i dette internetcirkus', siger Jørgen Stampe.

Ulla Tørnæs er enig med Jørgen Stampe i, at oplysninger om det økonomiske råderum er vigtige.

'Man kunne overveje, om sådanne oplysninger skulle med. Men jeg ved ikke, om det decideret skal stå i loven. Det er ikke hemmelige oplysninger, og der er ikke noget galt i, at skolerne lægger dem ud', siger Ulla Tørnæs.

Flere er imod

Jørgen Stampe støttes af formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Pedersen.

'Det her forslag er klart bedre, end hvis det blot er karaktererne, der bliver lagt ud. Vi så helst, at karaktererne bliver fjernet, men det bliver de nok ikke', siger Thomas Damkjær Pedersen.

Ligesom Danmarks Lærerforening savner han, at der er krav om, at skolernes økonomiske råderum bliver lagt ud. Thomas Damkjær Pedersen lægger vægt på, at det også bliver muligt at se principper om skole-hjem-samarbejde, og hvor mange timer eleverne har i de forskellige fag.

Lovforslaget betyder også, at det eksisterende forbud mod offentliggørelsen af karaktererne i gymnasier og hf skal ophæves.

Det vender formanden for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gerd Schmidt Nielsen, sig imod.

'Karaktererne måler den faglige viden, men den siger ikke noget om de sociale og personlige kompetencer. Et karaktergennemsnit fortæller ikke noget om elevernes udgangspunkt, og hvordan de har forbedret sig. Det er elevstandpunkter, som ikke fortæller noget om skolens standard', siger Gerd Schmidt Nielsen.

Ingen virkning

Folkeskolernes karakterer har været tilgængelige på nettet siden begyndelsen af december sidste år.

De sidste par år har der været en stor debat om mulighederne for at sammenligne folkeskoler. Allerede i 1999 opfordrede Venstre samtlige kommuner til at lægge skolernes karakterer på nettet, men kun få kommuner valgte dengang at offentliggøre tallene. Daværende undervisningsminister Margrethe Vestager afviste at offentliggøre karaktergennemsnit, da flere landsdækkende aviser søgte om aktindsigt. Folketingets ombudsmand mente, at aviserne skulle have ret til at se tallene, og derfor blev de sidste år offentliggjort.

I slutningen af januar måned foretog Ritzaus Bureau en rundspørge til en række kommuner landet over. På det tidspunkt var kommunerne ved at gøre tilmeldingerne til børnehaveklassen op, og det viste sig, at selvom karaktererne er offentligt kendte, oplever kommunerne hverken flere eller færre ansøgninger om at skifte skoledistrikt.