En børneforsorgsundersøgelse er kommunens undersøgelsesproces, hvis et barn trænger til særlig støtte, eventuelt gennemført med tvang, hvis der er risiko for alvorlig skade på barnets sundhed og udvikling. Bogen indeholder en omfattende gennemgang af forskning i relation til dele af sådanne børneforsorgsundersøgelser.

Det er relativt sjældent, at børn bliver klienter på grund af fysiske eller seksuelle overgreb, medens det ofte er denne type overgreb, der er i offentlighedens søgelys og i nogle tilfælde igangsætter lovændringer.

Det er især interessant, at der er meget uklarhed om, hvad der er skadeligt for børn, at området, der menes er skadeligt, er udvidet, og at det i høj grad bliver de enkelte sagsbehandleres egne normer, der bliver udslagsgivende, når der ikke foreligger konkret viden på et område.

I USA peger flere forskere på, at den forskning, der beskriver forældrene som årsag til børns problemer, har fået stor politisk betydning, medens forskning, der betoner sociale og strukturelle årsager såsom fattigdom, ikke har fået betydning for eksempel i form af sundhedsydelser til alle børn eller reformer af udsatte familiers materielle levevilkår.

Det er skolesystemet, der som offentligt system uden for socialforvaltningen oftest gør opmærksom på, at et barn skal undersøges. Men det er også tankevækkende, at det kun er 10-50 procent af de børn, som lærere ser som risikobørn, der foretages underretning om.

Det kan have interesse for lærere at følge den proces, der videre sker, efter at der er foretaget en underretning, hvilket i bogen kan aflæses ud fra forskningen.

Det er en meget spændende bog, men som er ret svær at læse. Den omfattende gennemgang af forskning kræver en nøjagtighed, som vanskeliggør en mere levende beskrivelse.

Peer Jansson