Karakterbladene er i chartek og udstyret med forældrenes underskrift, da de lander på katederet i niende klasse på Højelse Skole i Køge.

Tallene i kolonnerne er en sag mellem elever, forældre og lærere, mener flere af eleverne og deres lærer, men undervisningsminister Ulla Tørnæs mener noget andet.

I et nyt lovforslag, som hun har sendt til høring hos blandt andre Danmarks Lærerforening, foreslår hun, at alle skoler skal pålægges at offentliggøre gennemsnittet af afgangselevernes karakterer, undervisningsplaner, værdigrundlag og evalueringer på nettet.

På Højelse Skole er skoleleder Jørgen Bo Madsen meget betænkelig ved, at mindre skoler tvinges til at offentliggøre karakterer.

'Når det drejer sig om få elever, så spiller tilfældigheder ind og ændrer for meget. Hvis man i skolens eneste 9. klasse havde en eller to elever med specielle vanskeligheder, så ville de trække meget ned i gennemsnittet', siger Jørgen Bo Madsen.

Også Danmarks Lærerforening mener, at der kan opstå problemer på mindre skoler. I sit høringssvar til Undervisningsministeriet gør den opmærksom på, at mange folkeskoler er så små, at den nødvendige anonymitet ikke sikres.

I Højelse Skoles eneste 9. klasse er eleverne i gang med forberedelserne til projektopgaven. Men de er parate til at give deres mening til kende om karakterer på nettet.

'Jeg har ikke noget imod det. Min mor har været inde og kigge, da karaktererne sidste år blev lagt på nettet. Hun synes, det så meget fornuftigt ud', siger Anders Viken.

Lærer Solveig Wonsyld bryder ind og gør opmærksom på, at klassens gennemsnit også var meget højt sidste år.

'Jeg synes, karakterer er et tomt tal. Det siger ikke noget om, hvor gode vi er', siger Johannes Bjergborg.

Solveig Wonsyld giver Johannes ret.

'Karakterer er et arbejdsredskab, som er privat mellem hjem, lærer og elev. Jeg vil blive ked af det, hvis klassen bliver udstillet som ikke så god, fordi man her har rum til alle', siger hun.

Effekt i løbet af nogle år

Som klasselærer i skolens eneste 9. klasse bliver hendes egne resultater som lærer meget tydelige, hvis ministeren får opbakning til sit forslag.

'Det rører mig ikke. Men jeg er også en garvet lærer. De nye lærere er mere berørte af det', siger Solveig Wonsyld.

Eleverne står for at skulle videre i uddannelsessystemet. Ingen af dem har tjekket de videre uddannelsesinstitutioner på nettet. De fleste mener, at karaktergennemsnit på gymnasier, handelsskoler eller 10.-klasser ikke vil få betydning for, hvor de vælger at uddanne sig.

Tanja Dannevang har netop valgt, at hun næste år vil gå i 10. klasse på en af kommunens andre skoler.

'Den ligger tættest på. Jeg var lidt i tvivl, men jeg hørte lige meget godt om begge steder', siger hun.

Jacob Nielsen tror, at karakterer på nettet vil få en effekt i løbet af en årrække.

'Hvis man går ind på nettet og ser, at en skole gennem en årrække har dårlige gennemsnit, så tror jeg, jeg ville vælge en anden skole', siger han.

Skoleleder Jørgen Bo Madsen har andre ting at bekymre sig om. På hans skrivebord ligger skolens virksomhedsplan i en mappe.

For første gang i år skulle planen, der indeholder kvalitetsmål, resultatkrav og status for skolens aktiviteter, offentliggøres på nettet.

'Vi har lige omstillet os til at lægge virksomhedplanen ud, så forældrene kan se den. Det tog lidt tid. Hvis Undervisningsministeriet kommer med et andet koncept for, hvordan tingene skal lægges ud, så ved jeg ikke, hvor sjovt det bliver. Det gælder om at være meget bevidst om, hvilke oplysninger vi giver. Forældrene stiller meget større krav end tidligere', siger han.

maria