Den redaktionelle frihed på Folkeskolen er et gode, som DLF's hovedstyrelse ønsker at bevare. Det kom frem på hovedstyrelsesmødet, hvor bladet havde fået sit eget punkt efter en diskussion på kongressen sidste år om fast spalteplads til hovedstyrelsen og formandskabet. Den diskussion opstod, da Dafolo-rapporten opfordrede til en tættere afhængighed mellem foreningen og bladet.

Redaktør Thorkild Thejsen sagde, at Folkeskolensammenlignet med andre fagblade har mange læsere. Faktisk bliver hvert eksemplar i gennemsnit læst af tre mennesker. Det pædagogiske stof er der mest interesse for, mens fagligt stof er placeret i midten. Det mindst læste stof er redaktørens egne referater fra hovedstyrelsesmøderne. De unge læsere bruger væsentlig mindre tid på bladet end de ældre læsere. Til gengæld er de yngste læsere de mest tilfredse.

'Det kommer ikke bag på os, at vi har et blad, der er så stor tilfredshed med', sagde Anni Herfort, da hun satte gang i diskussionen.

Formand for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, roste bladet for troværdighed og uafhængighed, men han mente også, at der var tilfælde, hvor lederne i bladet var lige lovlig 'bastante'.

Især var han utilfreds med en nylig leder om Pisa-undersøgelsen.

Astrid Schjødt tog hurtigt til genmæle.

'Vi kan ikke både sige, at der skal være redaktionel frihed, og så brokke os, fordi der bliver skrevet en leder, vi ikke bryder os om', sagde hun.

Hun ønskede, at DLF's logo blev mere fremtrædende på folkeskolen.dk, og så mente hun, at det i bladet skulle fremgå tydeligere, at der er redaktionel frihed.

Hun mente også, at der var eksempler på, at bladets historier havde gjort foreningens arbejde svært.

Ugens rettighed

Peter Hess syntes ligefrem godt om den leder, som Jan Trojaborg fandt for bastant.

'Det er godt at have et blad med frihed. Det er ikke frit svævende, men bygger på foreningens værdier', sagde han og foreslog, at bladet havde flere interview, hvor hovedstyrelsesmedlemmer med forskellige holdninger kunne komme til orde. Han ønskede også, at der fandtes en spalte med ugens rettighed, hvor medlemmerne fik forklaret forskellige begreber fra løn- og arbejdstidsaftalerne.

Vivi Hansen mente, at bladet er foreningens indgang til medlemmerne.

'Vi skal finde en form, hvor vores politik står klart. Den behøver ikke være en del af artiklerne, men den kunne stå ved siden af i en boks', foreslog Vivi Hansen.

Redaktør Thorkild Thejsen sagde, at der også var ting, han selv kunne tænke sig var anderledes.

'Det kan være svært at finde DLF's synspunkt. Nogle gange har jeg været forbandet, fordi I ikke kunne finde ud af, hvad I ville sige', sagde Thorkild Thejsen.

Han mente, at en spalte med ugens rettighed vil være svær at gennemføre. Dels fordi kommunerne udmønter løn- og arbejdstidsaftalerne så forskelligt. Dels fordi det vil betyde merarbejde i sekretariatet, når de skal svare på de mange spørgsmål.

Redaktøren rundede debatten af med et citat, der længe har hængt på hans opslagstavle:

'Jeg har ikke lavet min sidste ulykke endnu'.