Hvis ikke forældrene vil have indflydelse på skolen, synes jeg, at man skulle lade muligheden gå videre til andre.

Ordene er Gert Hansens, forhenværende næstformand i landsforeningen Skole & Samfund, formand for Skole & Samfund i Århus Amt, og i de sidste 16 år har han siddet som formand for Havndal Skoles skolebestyrelse og skolenævn.

3. marts er der valg til skolebestyrelserne, men meningsmålinger har vist, at skolebestyrelsesarbejde ikke har den store interesse blandt forældrene.

En opgørelse, som Århus Stiftstidende har lavet efter de første 36 valgmøder påÅrhus-skolerne, har vist en ringe deltagelse. Kun 3,1 procent af forældrene mødte frem. Det svarer til, at der på en skole med 700 forældre kun møder godt 22 op.

På Havndal skole synes skoleleder Annette Frandsen, at man har en meget dygtig og kompetent skolebestyrelse. Men antallet af fremmødte til for eksempel et valgmøde er skuffende lille.

-Er forældrene slet ikke interesserede i deres børns skoler?

- Forældrene er meget interesserede i den klasse, deres eget barn går i, og dér kommer de gerne til møder, siger Gert Hansen.

- Men tilsyneladende interesserer de sig kun lidt for skolen som helhed. De interesserer sig ikke for overordnet planlægning og styring af skolen, og det er altså det, som skolebestyrelsen arbejder med.

-Og så synes du, at man skulle lade andre få indflydelsen i stedet?

- Hvis forældrene ikke gider skolebestyrelsen, skulle man overlade nogle af forældrenes pladser til andre skoleinteresserede fra lokalsamfundet. Det kunne være repræsentanter for det lokale erhvervsliv, for områdets videregående uddannelser, eller det kunne være lokale borgere, som interesserer sig for skolen. Det afgørende er blot, at vi bevarer skolen som en lokal skole. Skolen skal ikke styres af forvaltningen, siger Gert Hansen.

God provokation - dårlig ide

- Det er ikke tilfredsstillende at blive valgt med én stemme, det har Gert Hansen ret i, og som tankeeksperiment eller provokation kan jeg godt følge ham, siger leder af Havndal Skole, Annette Frandsen.

- Men ellers kan jeg ikke lide hans model. Jeg tror, der vil komme alt for mange stridende interesser i bestyrelsen. Ét medlem vil have noget helt bestemt, fordi det passer på den HTX, han kommer fra, mens en anden mener, at skolen skal gøre mere for billedkunsten. Skolebestyrelserne vil i værste fald blive flået i stykker af partipolitik og interessestridigheder.

- Vi har ingen sikkerhed for, at andre repræsentanter end forældrene virkelig interesserer sig for skolen. Forældrene, de er i hvert tilfælde interesserede i at give deres barn en god skole, og selv om det ikke er tilstrækkelig kvalifikation for bestyrelsesarbejdet, er det et udmærket udgangspunkt, siger Annette Frandsen.

Gert Hansen er enig i, at partipolitik ikke hører hjemme i skolebestyrelserne.

- Hvis ikke andre er oprigtigt interesserede i skolen, jamen, så skal de ikke ind i bestyrelsen, siger han. Men skolebestyrelsesformanden synes i øvrigt ikke, at man behøver at være bange for ikke-forældre i skolebestyrelsen.

- Skolen kan også bruge de nye erfaringer, den dermed får forbindelse med. I vores skolebestyrelse sad der på et tidspunkt en mor, som samtidig var fysioterapeut. Hendes viden fra jobbet brugte vi meget, da vi skulle købe nye borde og stole og indrette nye arbejdspladser. Man kan altså godt udnytte andres professionelle erfaringer.

- Men når man hører forældre sige: 'Nej, jeg vil ikke i bestyrelsen, for der er i forvejen et bestyrelsesmedlem fra vores klasse', viser det, at forældrene heller ikke ved, hvad bestyrelsesarbejdet handler om. Som bestyrelsesmedlem repræsenterer man ikke en bestemt klasses interesser; man skal tage vare på skolen som helhed, siger han.

Bedre information, tak

- Det er naturligvis meget vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne forstår, at de repræsenterer skolen og ikke blot deres eget barn, medgiver Annette Frandsen.

- Forældrene i bestyrelsen skal kende deres rolle og deres ansvarsområder, men det tror jeg, at man kan opnå gennem mere oplysning og bedre information. Hvis skolebestyrelserne var bedre til at informere om, hvad de laver, ville det i sig selv skabe interesse for arbejdet, og forældrene ville få større forståelse for, hvad det kræver at sidde i skolebestyrelsen, forklarer hun.

- I virkeligheden er der ingen af os, som ønsker at give forældrenes pladser til andre. Vi kan bare blive nødt til det, hvis de ikke er interesserede i arbejdet, siger Annette Frandsen

Gert Hansen synes også, at informationen omkring skolebestyrelserne og valgene til dem er for ringe:

- Jeg er slet ikke sikker på, at man rammer forældrene med den information, der udsendes. Informationsmaterialet er lavet af folk fra skoleverdenen, og mange gange forstår forældrene ikke det, der bliver skrevet. Jeg tror, det ville være bedre, hvis erfarne bestyrelsesmedlemmer rejste rundt og fortalte om, hvad bestyrelsesarbejdet kræver, og hvordan man får noget ud af det.

Fra en grøft til den anden

- Jeg er i virkeligheden ikke så bekymret for bestyrelsernes fremtid. Jeg tror, udviklingen vender, og forældrene vil igen få interesse for bestyrelsesarbejdet, siger Annette Frandsen. Hun forklarer, at skolebestyrelserne er blevet solgt for dårligt.

- Al magt til skolebestyrelserne. Sådan lød det i starten, og interessen var stor. Men forældrene blev skuffet, og det måtte de blive, for udgangspunktet var forkert; skolebestyrelser handler ikke om magt, men om samarbejde og sparring. Forventningerne var for store og forkerte, og det gav skuffelse.

- Siden har forældrene klaget over, at de slet ingen indflydelse har, og de har tilsyneladende mistet interessen for arbejdet. Men den skal nok komme igen. Nogle gange skal man en tur ned i begge grøfter, før man kan gå på midten af vejen, fortæller Annette Frandsen.

- Jeg håber, du har ret, tilføjer Gert Hansen, men det skal snart til at ske, for kurven peger faretruende nedad.

Mikkel Hvid er freelancejournalist

Skolebestyrelser

Forældrebestyrelserne blev indført ved en ændring af styrelsesloven. Ændringen trådte i kraft i 1990.

Ved det første valg til de nye skolebestyrelser var der kampvalg på 43 procent af landets skoler, og 43,2 procent af forældrene på disse skoler stemte.

Ved valget i 1994 var der kampvalg på 23 procent af skolerne, og stemmeprocenten faldt til knap 40.

På skoler, hvor der kun opstilles én liste, vælges skolebestyrelsen på valgmødet. Selv om denne valgform er den almindeligste, findes der endnu ingen landsdækkende statistik for, hvor velbesøgte møderne er.