»Forestil dig ét enkelt sted, hvor lærerne kan tjekke, om edb-lokalet er reserveret, hvornår der er møde, og hvem der skal være vikar for én. Et sted, hvor også eleverne har adgang og kan finde ugeplaner og skoleskema, føre log over deres lektier og gemme dokumenter i mapper, hvor læreren kan finde dem uanset tid og sted«.

Sådan lød det forjættende i Folkeskolen 16. oktober 2003, da SkoleIntra blev præsenteret som svaret på alle læreres drøm om et it-system. Det var dengang, it hed edb, og forældrene ikke behøvede at boltre sig i lange debattråde.

Mange rettelser, tilføjelser og ærgrelser senere blev SkoleIntra så endegyldigt lagt i graven ved årsskiftet 2019/2020 - men drømmen lever videre. Nu skal den leves ud i Aula.

Du ved ikke, hvad du har, før du har mistet det, siger talemåden. Aula skulle være det enkle og brugervenlige system, som betød, at forældre, lærere og elever nemt kunne få skolehverdagen til at hænge sammen. Det skulle ikke forpestes af de talrige sidespor og småtilføjelser, som til sidst gjorde SkoleIntra til en uoverskuelig jungle for mange.

Men udviklingen af det simple, overskuelige og brugervenlige system to end all systems, Aula, har vist sig at lide af samme udfordringer som alle andre it-systemer. Belært af erfaringer kørte udviklerne ganske vist pilotforsøg og indhøstede viden fra brugerne, inden det blev sat i drift. Men de erfaringer blev af uransagelige årsager ikke anvendt til at udvikle de dele af systemet, som lærerne efterspørger, viser Folkeskolens aktindsigt. I stedet går udviklerne efter et kommunikationsværktøj til forældre.

Lærerne er derfor henvist til at bruge forskelli­ge systemer i kommunikationen med forældre, Pæ­da­gogisk Psykologisk Rådgivning, elever og DLF. For eksempel bruger mange Outlook ved siden af Aula. Aula kan bare ikke synkronisere kalender med Outlook.

I en presset skolehverdag giver det helt unødvendig stress. Og hvorfor? Skolen er først og fremmest til for undervisningens skyld, og derfor burde det være de funktioner, som blev prioriteret.

I disse coronatider er lærerne så kommet på ekstra digitalt overarbejde. Men - og her træder en anden god gammel talemåde ind i billedet: Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. For det store it-eksperiment er i fuld gang, og lærerne er ved at finde ud af, hvordan man kan bevæge sig fra en til en-øveopgaver til kreative produktioner, klassemøder og gruppearbejde.

Samtidig har den coronaramte hverdag dog sat en tyk streg under, hvad vi går glip af, hvis vi kun kommunikerer via skærm. For den springende og intuitive dialog, som fører til udvikling af nye tanker og en følelse af fællesskab og glæde, støttes ikke af de digitale systemer.

Lad os komme tilbage til vores analoge verden. Og lad den verden blive støttet af et Aula, som prioriterer lærernes undervisning. Det er den, skolen lever for. Analogt eller digitalt.

Aula var dømt til at skuffe lærerne