Økonomien styrer meget i et skolebyggeri, og det er sjældent lyd og akustik, der bliver prioriteret højest. Sådan ser det ud fra civilingeniør Claus Møller Petersens stol på Acoustica, afdelingen for lyd og akustik på ingeniørvirksomheden Carl Bro i Glostrup.

»Men det koster ikke meget mere at tænke sig om og vælge de rigtige materialer fra begyndelsen. Det giver måske fem procent i fordyrelse, men det bliver så også meget bedre«, understreger han.

Claus Møller Petersen rejser rundt og holder foredrag om lyd og skoler. Om hvad man skal tænke på, når man bygger nyt eller renoverer. Hvordan man kan beklæde vægge og lofter, så man får mindre efterklang i rummene. Han har også været med til at udarbejde en vejledning om lydforhold i undervisningsbyggeri til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

»Problemet er, at der ikke står meget om lyd i Bygningsreglementet, og det er den eneste lov, der eksisterer på området. Derfor har vi samlet noget erfaring i en ekstra vejledning, men det hjælper først rigtigt, hvis man får en skarp lovtekst«, mener han.

Bygningsreglementet skal revideres i 2007.

Ikke egnet til åben plan

Det helt store problem er åben plan og halvåbne områder i skoler, og meget tyder på, at det kun bliver værre, da fleksibilitet er det store modeord, når der skal bygges nye skoler. Man kan blot nævne Hellerup Skole, Hadsund Skole og det nye gymnasium i Ørestaden.

»Man skal helst ikke kunne tegne en lige streg fra afsender af lyd til modtager i et stort rum, for så opstår der problemer. Lyden skal helst ramme nogle flader undervejs - nærmest som en labyrint for lyden. Men inden for undervisning tales der om fleksibilitet, at man kan ændre rummene, så de ikke alle er lukkede bokse. Dermed får vi fysikken lidt imod os«, siger Claus Møller Petersen.

»Ikke enhver undervisning er egnet til åben plan. Man kan spørge, om man overhovedet kan bruge åben plan til de små børn i indskolingen? Og til skolefritidsordningen? Man kan i hvert fald ikke have en 6. klasse siddende i lokalet ved siden af skolefritidsordningen, for så bliver de generet om eftermiddagen, når de små elever ankommer til skolefritidsordningen«. Han fortæller, at en amerikansk undersøgelse fra 2003 viser, at små børn har sværere ved at forstå tale i støj, end ældre har.

»Man kan heller ikke have engelsk, tysk og fransk i tre åbne rum ved siden af hinanden. Det dur ikke, for der er tale om helt forskellige lyde, der vil forstyrre hinanden. Og hvis nogle synger, forstyrrer det også i åbne eller halvåbne rum«.

Rum skaber opførsel

Tale er svær at styre, fortæller Claus Møller Petersen. Fordi lyden kører op og ned. Industrilyd er ofte lettere at dæmme op for.

Noget kan klares ved at tænke sig godt om. Skabe stille områder og områder til larm på skolen og ved at forskyde åbningerne til rummene, så de i hvert fald ikke ligger lige over for hinanden.

»Der er både den bygningsmæssige måde at nedbringe støjen på og den pædagogiske. Begge dele skal man tænke på ved nybyggeri. Et rum skaber opførsel. Når små børn går ind i en tunnel, råber de, fordi det er skægt. Det runger og giver en stor lyd. Hvis børn går ind i et godt dæmpet rum, så forstærkes den fornemmelse også. De bliver stille og gearer ned«, siger han.

»Faktisk skal gangarealerne lydmæssigt have samme status som klasselokalerne, for i dag bruger man jo gangene til gruppearbejde. Så man kan sige, at man altid skal bruge den bedste fællesnævner - det højeste lydkrav - for at få gode forhold«.

Gode musiklokaler er dyre

Musik og sløjd kræver mere lydadskillelse end andre rum på en skole. Hvor en væg normalt skal kunne holde 48 decibel ude, hedder det 60 decibel, hvis der er tale om et sløjd- eller musiklokale. Men de skydedøre, som ofte bruges i nybyggeri i dag af hensyn til fleksibiliteten, kan kun holde omkring 20 decibel ude.

Et musiklokale er også svært at indrette. For man kan ikke spille høj musik med trommer og synge i samme lokale. Det ved Claus Møller Petersen både fra sit arbejde og fra sin fortid som medlem af Københavns Drengekor.

»Hvis rummet er godt til trommer, så klinger det ikke med, når man synger. Gardiner til at regulere lyden med kan være en billig løsning, eller også må man droppe trommerne og spille blokfløjte i stedet. Når Danmarks Radio bygger koncertsal, har man vægge, der kan ændre overfladen fra hård til blød. Men det er jo meget dyrt«.

Lyden klemmes

Lydmæssigt er det et problem, at gulvtæpper er blevet bandlyst på skoler. Derfor er det ekstra vigtigt at tænke i lyddæmpende overflader så mange steder som muligt. Møbler og opslagstavler dæmper lyden, og Claus Møller Petersen foreslår, at man kan tænke i flytbare skærme med akustisk dæmpende materiale.

Han har været involveret i støjproblemerne på Hellerup Skole. Her har man forsøgt at sætte lyddæmpende materialer op, for eksempel et plasticforhæng, som man kender det fra industriens fabrikshaller. Men det fungerede ikke, det fyldte for meget og skulle jo køre rundt på skinner. Man arbejder stadig på at finde løsninger til at afhjælpe støjproblemerne på Hellerup Skole.

»Det går ikke altid, som præsten prædiker. Vi kæmper ofte imod både økonomi, arkitektur og æstetik«.

På Hellerup Skole udførte man ellers en auralisering. Det vil sige, at man ved hjælp af computer kan høre forskellen på et dæmpet rum og et ikke-dæmpet rum, før man bygger. Da den daværende skoleleder hørte forskellen, var han ikke i tvivl. Der skulle dæmpende materialer på trappeafsatser og alle andre mulige steder. Så stor var forskellen.