Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Til sommer begynder årgang 0 i skole. Den første generation i det nye årtusinde. Vi skolefolk ser børn i en lind strøm komme i skole og forlade den igen med samme eviggyldige børnekarakteristika. Og alligevel ændrer de sig, disse børn, langsomt og næsten umærkeligt fra generation til generation.
Men i år har vi haft mulighed for at følge den kommende skolegeneration tæt fra første ve. De sidste fem år har januar budt på dokumentarserien »Årgang 0«, som følger Mathilde fra København, Stephanie fra Slagelse, Rachel fra Lolland og Emma fra Vestjylland. Et storstilet tv-projekt, der ud over generationsportrættet vil »fortælle historien om Danmark i de kommende år og årtier«.
Nu er et udsnit på fire børn jo en ret lille procentdel af en årgang, men hvis vi leger med på ideen om, at tv-producerne har fundet frem til et nogenlunde repræsentativt udsnit af årgangen, er det et fint indblik i de elevtyper, der skal i børnehaveklasse til sommer.
Og sikke en flok, der venter os. Ingen små, beklemte børn, der står i mors skørter og græder frygtsomt hen mod læreren. Nej, de er frimodige og velstimulerede, fulde af selvtillid og mod på tilværelsen. De er vant til at være i fokus derhjemme, vant til at få plads og blive lyttet til. De er også vant til at være i institution og klare sig blandt andre børn. Og de er vant til tv-programmer og musik henvendt specielt til dem og forventer vel egentlig det samme af skolen. Motiverede og interesserede - en værdig udfordring.
Det med at lytte, tie og vente ser til gengæld ikke ud til at være denne generations stærke side, de er tydeligvis vant til temmelig meget taletid hjemme. Så klasseundervisning med ro i timerne bliver lidt af en opgave.
I dokumentarserien er drengene desværre markant fraværende (scanning var åbenbart ikke en del af castingen). De fire små piger vokser op med lyserød yndighed, Barbier og englevinger iblandet lidt Bratz girl power og MGP-iscenesættelse. Af personlig erfaring kan jeg fortælle, at små drenge derimod går i sejt camouflagetøj, er superhelte, leger med våben og mudder og spiller computer. Den meget kønsopdelte børnekultur gør drenge-pige-venskaber til en sjældenhed, og i det sociale fællesskab i en klasse ser det ud til, at samspillet mellem drenge og piger er noget, som skal læres.
En god nyhed er, at forældrene til årgang 0 ser ud til at være klar over, at der er mange måder at gøre tingene på. De er vant til at lytte, måske ikke til de forældede bedsteforældre, men så i hvert fald til Sigrid Riise eller netdoktor.dk
Så måske er de bedrevidende forældretyper, der altid har et godt råd til lærerens håndtering af klassen, ved at vige pladsen.
Med skolestarten til sommer kommer dokumentarserien de kommende ti år også til at indeholde et portræt af folkeskolen. Det bliver forhåbentlig et portræt af en levende og alsidig skole, som giver børnene mange oplevelser og udfordringer. Som det ser ud nu med det nye folkeskoleforlig, vil der også blive tegnet et billede af en skolehverdag med test, individuelle elevplaner og stor (medie)fokus på fagligheden.
Jeg håber, at Mathilde, Stephanie, Rachel og Emma om ti år er blevet nogle rigtig stride teenagetøser, der på årgang 0's vegne vil bruge deres selvsikkerhed til at gøre oprør mod at blive udstillet, målt og vejet hele deres barndom - både i skolen og i medierne.
Asla Fomsgaard Adrian er lærer
»Det med at lytte, tie og vente ser til gengæld ikke ud til at være denne generations stærke side, de er tydeligvis vant til temmelig meget taletid hjemme«