Vi har som bekendt den skik her til lands, at centralt forfattede læseplaner og undervisningsbeskrivelser til skolebrug betragtes som vejledende. Det er ikke bare en konsekvens af, at undervisningens tilrettelægning i betydelig udstrækning er et decentralt anliggende ifølge skolelovgivningen. Det er også, fordi der er lang tradition for at respektere lærernes metodefrihed. Og så naturligvis fordi den nugældende skolelov bestemmer, at undervisningens nærmere planlægning og tilrettelægning skal foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.

Men det er ikke det samme, som at de centralt tilvirkede aktstykker er uden betydning for undervisningens afvikling.

Den undervisningsvejledning og læseplan for faget historie, som uddannelsesrådet for grundskolen for ikke længe siden lagde sidste hånd på, opfylder efter vor vurdering en række betingelser for at øve betydelig indflydelse på undervisningen.

Folkeskolen nummer 8, februar 1981