Kan Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg inkluderes i den danske folkeskole? Eller hvordan får man plads til de børn, der stikker lidt uden for normen? Det er der mange gode bud på i denne bog, som opfordrer til, at der sættes ekstra penge af til alle læreres efteruddannelse, så den samlede lærergruppe får et løft og ikke kun resurselærerne i specialundervisningscentrene.

Den øgede inklusion har i flere år været et hovedtema i folkeskolen, desværre ofte motiveret af at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Men hvad vil vellykket inklusion sige? Bogen fastslår, at inklusion handler om, at alle elever skal have den undervisning, de har brug for, så de lærer mest muligt. Alle børn skal opleve tryghed i det sociale fællesskab og bidrage positivt til det.

Et inkluderende klassefællesskab hviler på gensidig respekt, hvor ingen elever er på tålt ophold, og det kræver udvidet samarbejde med kolleger og forældre. Der sættes fokus på, hvordan skolens resurselærere med specialpædagogisk kompetence kan inddrages, hvad Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan støtte med, hvordan man kan sikre positiv medvirken fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen, og hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i sin undervisningspraksis og sin professionelle kompetenceudvikling.

Alt i alt en meget aktuel og saglig bog, der med al ønskelig tydelighed viser, at pædagogikken er nået langt i bestræbelserne for en mere rummelig folkeskole, men at der også er meget lang vej endnu, før alle problemer er løst, så alle elever rummes bedst muligt.