De enkelte folkeskoler skal blive meget bedre til at informere om sig selv, ikke mindst over for medierne i deres lokalområde.

Hvis ikke de bliver det, vil det lukkede og lidt negative image, som skoleverdenen har, ikke kunne rokkes, og så har man tabt kampen om borgernes og politikernes gunst.

Sådan lyder kommentarerne fra eksperter inden for kommunikation, journalistik og medierådgivning til et forslag fra en lærer i Østjylland.

Arne Illeborg, Bakkeskolen i Hørning, vil have folkeskolerne til at etablere et egentligt informationsarbejde, og de medarbejdere, der skal udføre opgaven, skal have mulighed for at få en målrettet uddannelse som informationsmedarbejdere.

'Som lærer kan man en gang imellem føle sig som en stor, tung, overfyldt sandsæk, som omgivelserne via medierne tæver løs på, når der skal placeres et ansvar for et eller andet. Og sandsækken bliver bare hængende inaktiv i træningslokalet, når slagene hører op. Folkeskolen foretager sig jo ikke noget mediemæssigt. Skal der ændres på det, må de enkelte skoler gribe deres informationsarbejde helt anderledes an. De skal benytte sig af, at mange lærere er gode fortællere, og sikre sig, at de fortæller om det, der foregår i skolen', siger han.

Arne Illeborg fungerer i sin fritid som medarbejder ved en række organisationsblade. I den forbindelse har han iagttaget, hvordan frivillige organisationer er blevet bedre og bedre til at styre mediernes billede af dem.

Det står i skærende kontrast til folkeskolen, der fremtræder som et forvirret samlingssted for hængemuler, på trods af at den er en selvudviklende og dynamisk kulturinstitution.

'Det er ikke lærernes arbejde, der er årsag til, at indtrykket af folkeskolen bliver sådan, men det, at skolerne ikke formår at benytte sig af god saglig kommunikation over for medierne. Lærerne gør en flot indsats, men får deres selvrespekt undermineret'.

Vanskeligt stofområde

At der er noget galt med skolernes forhold til medierne, bekræftes af professor og medieforsker Jørgen Poulsen. Han leder journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter og har gennemført et større forskningsprojekt om lokale medier.

'Vores undersøgelser viste, at journalister vurderer folkeskolen som et vanskeligt stofområde. Det er svært for dem at komme i nærheden af kilderne, så de kan skrive om skolens hverdagsliv. Skolerne er de sidste 20 år blevet mere og mere forsigtige med at give journalister adgang', siger Jørgen Poulsen.

Lokale mediers dækning af skoleområdet handler tit om svampeskader, årsafslutning og foromtale af featureuger, men det er de løbende processer i skolen, der skal frem i lyset.

'En informationskonsulent kunne sætte de lokale medier på sporet af livet i skolen, og de kunne forberede og koordinere kontakten til medierne, så det bliver nemmere for journalisterne at beskrive, hvad der foregår. En konsulent kunne også formidle færdige historier til for eksempel ugeaviserne, der gerne bringer den slags. Det afgørende er, at stoffet bliver vinklet lokalt og tilpasset det enkelte medie'.

Vil de lokale medier ikke blive overfodret, hvis alle folkeskoler plejer deres image gennem dem?

'Nej. De fleste mennesker har eller har haft børn eller børnebørn i folkeskolen, så skolen er et vigtigt stofområde, og skolestof fylder ikke for meget i medierne. Og selvom der er tale om ting, der foregår over hele landet, så er det stadig relevant at fortælle, hvad der sker lokalt, fordi det er på vores skole, det foregår', siger Jørgen Poulsen.

Bevise berettigelse

Kommunikationsforsker Helle Pedersen, Kjaer og Kjerulf Kommunikation, har samme holdning.

'Det nytter at skabe en bedre kontakt med omverdenen. Jeg var helt enig, da formanden for Kompetencerådet, Lars Kolind, på Skolerigsdagen i Aalborg slog fast, at en af de centrale opgaver for folkeskolen er at skabe åbne kommunikationslinier både indadtil og udadtil i samfundet. Alle organisationer - også folkeskolen - står i disse år over for den udfordring at skulle bevise deres berettigelse, og der er et stigende behov for at definere, hvad man står for, og at få det kommunikeret ud'.

Helle Pedersen har skrevet ph.d.-afhandling om værdibaseret forandringskommunikation. En af konklusionerne er, at der skal være overensstemmelse mellem image, identitet og etos, der forklares som omgivelsernes oplevelse af virksomheden eller institutionen.

Sagt på en anden måde, det nytter ikke noget at forsøge at skabe sig et image, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

'Skolen skal arbejde seriøst med de ting, som man vil kommunikere via medierne, og det er vigtigt at undersøge, hvordan lærerne har det med aktiviteterne. Gør man det, kan den eksterne kommunikation være med til at forandre skolen internt', siger Helle Pedersen.

Skolerne kan bruge medierne til at forbedre deres image, men det skal ikke gøres ved at ansætte en person til det, mener Jess Myrthu, kommunikationsrådgiver og partner i Jøp, Ove og Myrthu ApS.

'Det vil være dyrt for skolerne at ansætte informationsmedarbejdere. I stedet skal man gøre alle skolens lærere til informationschefer. Det forudsætter, at skoleledelsen tager opgaven alvorligt, og at lærerne får mulighed for at lære, hvad det går ud på. Lærere er gode til pædagogisk kommunikation, men ikke til massekommunikation', siger han.

Noget af det, der skal læres, er, at medierne ikke vil nøjes med solstrålehistorien. Man skal være parat til at fortælle om problemer, så vil journalisterne også være lydhøre, når de finder en løsning.

'Man kan sige, at lærerne skal til at lave det arbejde, som journalisterne burde lave, men sådan er virkeligheden. Hvis ikke man selv gør en indsats, så opnår man ikke opmærksomhed', siger Jess Myrthu.-Jan Kaare er freelancejournalist

Skolen skal arbejde seriøst med de ting, som man vil kommunikere via medierne, og det er vigtigt at undersøge, hvordan lærerne har det med aktiviteterne. Gør man det, kan den eksterne kommunikation være med til at forandre skolen interntDe fleste mennesker har eller har haft børn eller børnebørn i folkeskolen, så skolen er et vigtigt stofområde, og skolestof fylder ikke for meget i medierne

Lærere er gode til pædagogisk kommunikation, men ikke til massekommunikation